Godnat

Jeg er så træt at jeg ikke kan sidde lige på stolen, mens jeg læser blogs og spiser kogechokolade. Og i morgen skal jeg på arbejde og til fest i roklubben og på søndag skal jeg være underholdende med ham der den søde, og på mandag skal jeg også et eller andet og jeg har meldt mig til etkajakløb på firs kilometer og jeg har gang i et halvhemmeligt projekt, som I må se når der er lidt mere. Derfor er her lidt stille.

Lukket på grund af personalefest

Jeg skal til polterabend på et tidspunkt indenfor nærmeste tidspunkt. Jeg foretager nogle virkelig mærkelige indkøb for tiden. Der kommer billeder. Og tekst og opskrifter.

Hjärnarp

Hjärnarp er en lille by i sydsverige. Min far, der har lært mig at holde af fjollede ord med flere meninger, smågrinede altid lidt for sig selv, hver gang vi kørte forbi vejskiltet på vej mellem København og Oslo. På dansk er arp en harmløs hudsygdom, der består af fedtede skæl i hovedbunden, som man kan løsne op med babyolie og gnubbe af. For at forhindre gendannelse af arpen, er det godt at massere hovedbunden.
Min hjerne har arp i dag. Den er fedtet og skællet, og trænger til noget massage, der kan løsne op og gnubbe de gamle ideer af, så der er frisk udsyn til verden. En lille pause.

Kære cyklist

• Lad være med at køre ind foran mig og bremse pludseligt op. Eller svinge til højre. Det er dumt og din egen skyld at jeg kører ind i dig.
• Husk også lige at vise hvornår du gerne vil drejer og stoppe og sådan. Med en arm ud til en side. Eller op. Tak.
• Din cykelhjelm er ikke et magisk skjold, der værner dig mod alle farer.
• Det er dine cykelbukser og neonfarvede trøje heller ikke. Og de gi'r ikke ekstra fart. Du kan stadigvæk blive overhalet af en lille fartdjævel i uniformsbuks på et gult skramlelyn med tre gear.
• Se dig lige bagud for du kamikazeoverhaler midt i det hele.
• Og hold til højre hvis du cykler langsomt. Hvordan kan du egentlig cykle så langsomt uden at vælte?
• Jo, du cykler langsommere end mig. Også efter næste røde lys. Er du sød at blive omme bagved, så jeg slipper for at overhale dig i hvert eneste kryds fra Nørrebro til Amager?
• Kære venne/kærestepar. Det er ikke altid til at se forskel, men uanset hvad er det pisseirriterende når i fylder for tre cykler og holder i hånd og snakkecykler enormt langsomt og ikke gider flytte jer, fordi I er så forelskede i jer selv.
• Og dig med den hvide sommerkjole; husk at tage trusser på. Det har ekshibitionistiske konekvenser, når du cykler.
• BTW, beklager egne ekshibitionistiske tendenser i onsdags. Jeg vidste ikke at den kjole var så kort. Men jeg havde trusser på!
• A propos numser; ham med den pæne af slagsen må gerne cykle lidt længere, end bare over Knippelsbro. Er du helt sikker på du ikke skal ind mod Nørrebro?
• Men hvis du ikke kan høre min ringeklokke for din Iphonemusik, anser jeg det for at være min ret at råvve af dig, til du flytter måsen. Drop det dér fornærmede blik; verden er ikke din appelsin. Du må deles!

Jeg har sat d-vitaminerne væk

Det lykkedes mig at blive skoldet inde i øret i går. Jeg havde taget solcreme på, men først ude på vandet, hvor man ikke kan se sig i spejlet og tjekke alle stedet. I gar aftes kunne jeg kun sove på venstre side, for højre øre var en kakkelovn. Jeg vidste godt det med skilningen, men indeni øret? Det er første gang.

Frøken kedelig

Noget af det mest triste man kan læse om på blogs er folk, der har travlt, udne at de laver noget der egentlig er spændende. Sådan er jeg lige i øjeblikket.
Jeg kan dog oplyse verden om at jeg har fået to singaporeanske dollars i drikkepenge (tak, dem skal jeg nok få brug for), ros for at være en god guide på min tredje dag af flere forskellige turister, sendt det indtil videre mest besværlige afsnit af specialet afsted til min vejleder, skal rette det sidste teori (hvilekt primært vil bestå af at arbejde med den brede slettepen) og har en god skitse over den sammenbindende analyse, der får filosofi og kommunikation til at hænge sammen i en nydelig sløjfe.
Udover det er jeg blevet typen som laver morgenmadsaftalerr kl 7.30 for at have tid til at se venner, jeg ikke har set i et års tid, fordi de har befundet sig eksotiske steder som USA og Afghanistan. Det var ikke sådan jeg regnede med at bruge min sommer.

Skraldespansk

Jeg er begyndt på kanalrundfarten, og opdagede at jeg ikke længere kan spansk. Til gengæld har jeg organiseret spansklektioner via couchsurfin det meste af ugen til gengæld for rundvisninger. Omskrevet det spankse til noget der ikke er højkastiliansk martimt sprog. Købt mælk, vasket tøj og bagt brød. Spist chokolademad og vitaminpiller til aftensmad fordi jeg pludselig opdagede hvor sent det var.

Brugt weekenden på den første rotur, at være til fest, træt efter festen og på kanalrundfartslyttetur. Grundigere beskrivelser kommer senere. Jeg skal sove nu. Jeg skal arbejde i morgen.

Øv

I dag er alt elendigt.

Update; med alt mener jeg selvfølgelig specialet. Med elendigt mener jeg at Wollstoencrafts dilemma komplicerer mine argumenter. I gider ikke høre mere, vel?

Resten af verden er vist pæn og grøn og sommerlig.

He was an excellent student, he studied as if he had a future

Mine drømme bliver mere og mere mærkelige og i dag er det særlig svært at koncentrere sig. Der er så mange små praktiske ting jeg også lige skal ordne, at jeg begynder at savne ferieensomheden, hvor jeg sad helt alene herude og ingen skrev mails og bad mig om at tage stilling til alt muligt og organisere ting og sager. Små afbrud hele tiden, intet flow, døde tanker. Jeg når ikke at blive færdig. På fredag. Hvordan kan det allerede være nu?

Mig og Sisyfos

Vi sidder helt alene på RUC og æder slik og hører the Coral og har ti håndrettede sider, der skal skrives ind, og et afsnit om Rawls retfærdighedsprincipper der skal ændres fra noter til videnskab, og 65 sider til der skal rettes. I aften er der én, der laver påskelam til mig.

Bitterblog

Det er pænt kedeligt at gennemlæse og detaljrette helt ensom på RUC. Jeg blev vækket fem gang i løbet af natten fra klokken tre til klokken 8. 23 af alt fra anonyme stalkere til postbude og kusiner. Den mest irriterende var stalkeren, der ringede til mig med hemmeligt nummer to gange midt om natten. Nej, i virkeligheden er det jo nok nogen der har ringet forkert. Men irriterende alligevel, fordi jeg ikke kunne ringe tilbage og råbe arrigt.
Jeg har oven i købet glemt min musik derhjemme. Netradio og mere chokolade må være svaret.
Alle andre har påskeferie.

I'm in a relationship with my thesis and it's complicated

Så fortabte jeg mig i hvad det egentlig var jeg har skrevet, hvor jeg ville hen med det, og hvordan det hænger sammen. Nu har jeg printet. Læser hele skidtet og tager noter, når jeg ikke forstår hvad jeg selv mener. I det mindste er det krympet fra 80+ til 70+ sider, så jeg har formået at fjerne noget sludder.

Panikskrivning fortsat

Var hjemme klokken 22.45 efter at have kigget forkert på togtiderne og stået i tyve minutter og beundret den store appelsinmåne, der hang og svævede over trekroner station. Så fik jeg nogen til at lave spejlæg med pølse på franskbrød, og sige det var synd for mig, mens jeg åd slik og så This is England og havde ondt af mig selv og ikke gad snakke. Klokken seks stod jeg op igen og cyklede ned til Nørreport station. På den tid af morgenen dufter der af blomster ved botanisk have. Der er også mærkelige mænd, der går og fotograferer græsplæner. Han lignede ikke en, der duftede af blomster.
Nu har jeg siddet på RUC i en lille times tid og afklaret skriveritualerne; jeg har købt wienerbrød i kantinen, lavet te, læst nyheder og et par blogs, åbnet dagens dokument, sat opvaskemaskinen over, og så skal der dæleme skrives.

Jeg dør

Jeg stod op imorges kl. 6 og morgenbadede. Så tog jeg ned og skrev speciale. Det har jeg gjort siden da. Nu sidder jeg og retter bilag til fordi jeg ikke længere kan tænke (der er stavefejl i hvertandet ord. Og jeg har ondt i fingrene af at taste). Må jeg godt drikke en øl nu?

Goddag id, farvel superego

Jeg drømmer om folk der drukner, i iskoldt vand, de glider på landgangsbroer, moler, hopper i med vilje, og hvis nogen prøver at redde dem, bliver redningsmanden skubbet under vandet, og fryser til is og jeg kan bare stå og kigge på og råbe om hjælp, og leder forgæves efter livbøjer og kastetov, men der er ingen der kan hjælpe, ikke en redningsvest i miles omkreds. Det er altid gamle ukendte damer. Og jeg vågner helt panisk over at jeg ikke fik reddet dem, og har dårlig samvittighed.

Kære underbevidsthed, hvis nu du holder op med de her væmmelige drømme, som jeg oven i købet ved ikke passer, selv mens de pågår, så lover jeg at det her skriveri snart er overstået, og verden bliver normal igen. Den 29, ok?

Pludselig selvindsigt ved omgang med andre mennesker

Jeg plejer at sige at jeg da i hvert fald ikke er kræsen. Men jeg kan ikke lide færdiglavede salater, og jeg kan ikke lide ketchup eller remoulade eller mayonnaise og jeg vil helst helller ikke have kødpålæg og egentlig kun økologisk kød, og jeg vil heller ikke spise ting, der er fedtede, eller friturstegte, eller som kommer fra macD og deslige. Jeg vil helst ikke have færdiglavede kager, og der er kun én slags chips jeg kan lide, og jeg er også sådan lidt sart med dressinger og sovse, og dåsemajs kan jeg heller ikke rigtigt have og frosne færdigudskårede grøntsager (uf, gulerødder med riller! Du er afsløret!), og det skal helst også være skåret ud og krydret på den helt rigtige måde. Og syltede rødbeder og agurker og sådan er også dybt mistænkeligt, og ting med mange e-numre (altså bortset fra hvinende syntetisk slik, jeg, min hykler!) og ting der smager for meget af et eller andet, for eksempel blå ost, der er for blå.

I virkeligheden er jeg vist stadig en femårig, der vil vide hvad alle elementer i maden består af, så jeg er sikker på ikke at blive forgivet. Godt, jeg har fået oparbejdet et rygte om at være god til at lave mad, så folk gerne kommer hjem til mig for at spise. Der ved jeg i det mindste hvad der er i. Selvom jeg ikke en gang altid kan lide min egen mad. Den kan også sagtens smage helt forkert.

Ens, men ikke lige

Hej verden! Giver nedenstående mening for andre end mig? Og kan du komme i tanke om et eksempel på 'ens, men ikke lige'?

Tak - den uprofessionelle nørd

PS. der er henvisninger i specialet. Så uprofessionel er jeg heller ikke.

-Det modsatte af lighed er ulighed

-Det modsatte af forskellighed er ensartethed

Lighed, forudsætter at man bliver behandlet ens, også selvom man ikke er ensartede i alle forhold, eksempelvis at være lighed for loven, bør principielt ikke tage hensyn til køn, race, socialt tilhørsforhold eller andre uvedkommende faktorer (at realiteten måske ser anderledes ud, er i sig selv at udtryk for eksisterende diskrimination i vores samfund), der udtrykker enshed og forskellighed mellem parter. Derimod er ligheden et krav på at blive behandlet ens i forhold til den relevante handling på trods af forskelle mellem parterne, eks. ved et juridisk søgsmål, hvor uvedkommende faktorer såsom køn og race ikke bør involveres.

Enshed forudsætter ikke lighed mellem parterne i sig selv, men medfører oftest lighed, idet enshed uden lighed netop vil medføre forskellighed mellem parterne qua uligheden – der vil i ens tilfælde ikke være nogen baggrund for diskrimination udledt af forskelle. Dette er også medvirkende til at øge forvirringen, men enshed er ikke en forudsætning for lighed, og enshed opstår heller ikke pga lighed, lighed opstår som følge af ensheden, eks. mennesker i en enslignende samfundsklasse med ens køn, formue  osv. vil umiddelbart også være ligestillede.

la liste dag 731

Det her gør mig oprørt - blandt andet min egen oversættelse. Gør mig oprørt? Gør mig vred hedder det.
Kort sagt alt - jeg har lige skiftet mit facebookbillede ud med en brølende bjørn og sådan føler jeg mig ret tit for øjeblikket. Alternativet er en træt bjørn, og selv en langvarig skitur har ikke helt hjulpet på det grundlæggende overskud, der stadig ikke findes og nok ligger og vente et sted bag aflevering, der kommer alt for snart, på trods af at jeg ikke synes jeg kan blive færdig hurtigt nok. Capische?
Jeg er træt af andres folk meninger om alting og især deres meninger om køn, specielt når de for det meste starter med det tåbelige udsagn at de ligesom synes der er forskel på hanner og hunner -  no shit sherlock, det havde jeg sgu ikke opdaget, godt du påpegede den detalje, og så kan jeg i øvrigt ikke bruge dine personlige meninger til noget som helst i et videnskabeligt funderet speciale. Iøvrigt skriver jeg indenfor filosofi og ikke medicin, så biologi er pænt irrelevante.

Ellers irriterer jeg mig ret meget over mine manglende koncentrationsevner, specielt fordi noget af det der virkelig kan pisse mig af  er udsagn som "nogen burde", og " det er også bare for dårligt" og manglende ansvar for egen indsats, evner og liv. Det er pænt svært at irettesætte andre, når man selv begår nøjagtigt samme fejl, for det er mig selv, der har valgt at læse på uni og blive der, mig selv der har valgt at skrive et speciale og jeg har også selv valgt emne, og så må jeg altså bare bide ballerne sammen og gøre det færdigt. Hvis jeg skulle have fortrudt, så skulle den konsekvens jo være taget for længe siden. I det mindste har jeg et arbejde, der venter på mig når jeg er færdig, så jeg selv tager ansvar for min egen økonomi, fremfor at lade fagforening, samfund og  dig hænge på den, selvom jeg ville få lige så meget ud af dagpenge som af at gå på arbejde. Muligvis mere endda.

Frivilligt fængsel

Bag disse tremmer sidder jeg med næsen i bog & computer og kigger ud på verden, og håber den ikke har glemt mig helt. Og vice versa.

Nu bor jeg hos Kira

Sengen er samlet helt og med ekstra støtte fra et hjemmelavet kryds bagpå i patentbånd fra silvan. Den har fået sådan et lidt industrielt præg, men er til gengæld meget mere stabil.
Tøj og bøger er lagt på plads i kommode og i  det oversavede skab. Jeg har tryllet et skrivebord frem af en af skabsiderne, fra del del, der blev savet fra, en kommode og nogle ølkasser. Det er langt og med god plads, men til gengæld så højt at jeg bogstaveligt talt sidder med hagen på bordkanten i en normal stol.
Mit nye værelse er forbløffende magen til det gamle, blot med mere plads pga færre ting.

Der mangler kun min reol, som ikke kunne være i bilen og en høj barstol, så jg kan kigge over skrivebordskanten. Den må jeg ud og klunse et eller andet sted. Hvis nu nogen vil med ud og have en øl og distrahere bartenderen? Nå nej, det må man jo ikke. Biva, Ikea, byg-selv.
Det er næsten lidt værre med reolen, for hvor pokker finder jeg en der er rigtig voksen, og både har kørekort og kan fremtrylle noget at køre i, hvori der kan være en halvanden meter lang reol?

Så skal jeg bare sætte ski og vandreudstyr og ekstra køkkensager ned i kælderen. Eller lægge mig i hængekøjen. Det er ret trættende.