men det er god udsigt fra kontoret

Jeg har arbejdet 24 timer og et kvarter i løbet af de sidste to dage. Solgt trillioner af billetter, fundet glemte sager, forhindret folk i at begå ufrivilligt selvmord ved at stå op under broer eller hoppe ud mellem båd og bolværk, hjulpet små børn og hunde og gamle damer om bord, næsten selv faldet i vandet fordi folk insisterer på at slæbe tunge kufferter med de ikke selv kan løfte og skal have hjælp med, sørget for at forvirrede russiske damer når deres fly, fortalt hvor man skal af, hvis man vil ombord på Queen Anne, haft besøg af min far og Kari, sejlet med fulde ungarske læger på kongress, fået middage og tiloversbleven rødvin, flyttet motorbåde det lå på vores plads, skældt tumper ud& blevet skældt ud af tumper, fået foreviget mine fødder en milliard gange, sejlet lidt båd, samlet skrald, pudset vinduer, og lagt til og fra sådan cirka 70 gange, set tre bungeejumpere og nyhavnsbroen oppe hver dag. 

Wotan fra sumpen i Køge på vej ind i Nyhavn

Aftenvand fra arsenaløen mod operaen og marmorkirken

Jeg fik lov til at styre lidt i havnen, da bådføreren godt kunne bruge en benstrækkerpause. Det var skæg. Det er også skæg når amerikanere siger ting som: "What are you saying when you speak that other language?  I was told the tour was guided!" "Uhm, well, ma'am, that's when I'm guiding in Danish, since we also have guests here from Denmark. It's the exact same things I'm saying." 

Men hvordan skulle hun også vide at de indfødte ikke taler engelsk. Før sommeren er ovre, skal jeg have bildt nogen ind at vikingerne bor i reservater.

Nydelig som bare det

Så har jeg fået en uniform, vasket den, lagt bukserne en halv meter op (de er ikke lavet til damer med lårmuskler og korte ben) og tilføjet et frækt rødt bælte. Så må jeg se om man gerne må det, eller de insisterer på marineblå all over.

Er det dether, de mener, når de taler om mindfulness?

I øjebliket sker der så mage ting, at jeg slet ikke har tid til at reflektere over dem, det går bare overs tok og sten derudaf. Når jeg endelig har et lille frikvarter her og der, trykkes jeg på den intellektuelle pauseknap og tager ud og dyrker noget motion og giver den overophedede hjerne lidt fri. En løbetur rundtom søerne, hvor det eneste jeg gør er at løbe og og hive efter vejret og prøve at fatte at træer kan være så grønne midt i byen efter så lang en vinter. En tur på rulleskøjter, hvor det kun drejer sig om ikke at vælte i potholes og bestemme skibstyper langs strandvejen. I kajak, strakt arm, pagaj i vand, ikke vælte i bølgerne, fremad mod blæsten og jeg splatter stadigvæk litervis af vand i håret på mig selv. Der var gråandeællinger.
Der er kun lige nu, for der er ikke tid til hverken i går eller i morgen.

Fars sømandspige

Jeg har arbejdet hele weekenden og i dag, og fik, ret uventet, først fri klokken ti om aftenen. Nu skal jeg sove og så må I more jer med en sømandsvise  min far har sendt pr. kommentar:

Imellem Nyhavn og Holmen

Tekst: ?gammel sømandsvise
Melodi: Irsk folkemelodi 

Der var en matros og hun hed Nina, ja
og hun hed Nina, ja og hun hed Nina.
Hun sejled' rundt i en smadderkas' ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

En dag da Nina havde stødt fra land, ja
havde stødt fra land, ja havde stødt fra land,
hun havde glemt at få proviant, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

Og Nina hun leved' af bakskuld kuns, ja
af bakskuld kuns, ja af bakskuld kuns.
Hun skylled' ned med en kaffepunch, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

Og Nina hun sejled' i dage tre, ja
i dage tre, ja i dage tre.
Men hun fik aldrig mer' land at se, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

Og hver en matros, der går til bunds, ja
der går til bunds, ja der går til bunds,
ham hilser Nina med en kaffepunch, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen. 

Til fanklubben

I dag har jeg været til intromøde på arbejdet, nogle ville måske mene at det er hensigtsmæssigt at lægge et intromøde før man begynder på selve arbejdet, på den anden side vidste vi nu godt hvad det var de faktisk mente, når der blev talt om turisters særprægede vaner. Der var også man over bord-øvelse, og vi fik alle fem lov til at ligge midt i havneløbet mellem langebro og knippelsbro og klumre rundt med an kanalrundfartspram, så alle kan stoppe båden, ifald bådføreren pludeslig dejser om.
Så var jeg i roklubben for at lære at sejle vores motorbåd, den er væsentlig mindre, og noget nemmere at manøvrere. Jeg nåede også at stryketræne før jeg tog hjem og bagte brød, lavede salat og bønnepostej, og nu skal jeg i seng, fordi jeg skal op til en morgenmadsdate kl 7.30.
Fritid? Det er for tøsedrenge.

Frøken kedelig

Noget af det mest triste man kan læse om på blogs er folk, der har travlt, udne at de laver noget der egentlig er spændende. Sådan er jeg lige i øjeblikket.
Jeg kan dog oplyse verden om at jeg har fået to singaporeanske dollars i drikkepenge (tak, dem skal jeg nok få brug for), ros for at være en god guide på min tredje dag af flere forskellige turister, sendt det indtil videre mest besværlige afsnit af specialet afsted til min vejleder, skal rette det sidste teori (hvilekt primært vil bestå af at arbejde med den brede slettepen) og har en god skitse over den sammenbindende analyse, der får filosofi og kommunikation til at hænge sammen i en nydelig sløjfe.
Udover det er jeg blevet typen som laver morgenmadsaftalerr kl 7.30 for at have tid til at se venner, jeg ikke har set i et års tid, fordi de har befundet sig eksotiske steder som USA og Afghanistan. Det var ikke sådan jeg regnede med at bruge min sommer.

Sommertravlt

Jeg har otte skrivedage denne måned. 14 arbejdsdage. En weekendtur og en arbejdsdag i fødevarefællesskabet, hvor jeg skal pakke tonsvis af grøntsager til alle de andre små flippere.
Der er ikke så meget tid til andre ting, men på denne måneds fridag - idag - fik jeg pakket en rulleskøjtetur, robådsintstruktion, cykelafhentning og en spansklektion ind.
Men det gør ikke noget, for solen skinner og jeg har fregner i hele hovedet og får lov til at være ude på vandet hvertfald hveranden dag, og snart er skriveriet overstået, og jeg skal alt muligt spændende hele sommeren, når jeg ikke skal arbejde.

Skraldespansk

Jeg er begyndt på kanalrundfarten, og opdagede at jeg ikke længere kan spansk. Til gengæld har jeg organiseret spansklektioner via couchsurfin det meste af ugen til gengæld for rundvisninger. Omskrevet det spankse til noget der ikke er højkastiliansk martimt sprog. Købt mælk, vasket tøj og bagt brød. Spist chokolademad og vitaminpiller til aftensmad fordi jeg pludselig opdagede hvor sent det var.

Brugt weekenden på den første rotur, at være til fest, træt efter festen og på kanalrundfartslyttetur. Grundigere beskrivelser kommer senere. Jeg skal sove nu. Jeg skal arbejde i morgen.

Luxusstudent

Idag skal jeg bare læselæselæse og rette. Uden computer. Det kan man gøre udenfor i solskinnet lige rundt om hjørnet i stedet for at fistre hele vejen ned til RUC. Så kan man også lave sommersalat til frokost af nye kartofler og stribede rødbeder og små nuttede radiser og ukrudt, som Kira hentede hos hippierne i onsdags. Man kan oven i købet få vasket noget af alt sit tøj, mens man sidder i baggården og læser.

Mig og Sisyfos

Vi sidder helt alene på RUC og æder slik og hører the Coral og har ti håndrettede sider, der skal skrives ind, og et afsnit om Rawls retfærdighedsprincipper der skal ændres fra noter til videnskab, og 65 sider til der skal rettes. I aften er der én, der laver påskelam til mig.

Panikskrivning fortsat

Var hjemme klokken 22.45 efter at have kigget forkert på togtiderne og stået i tyve minutter og beundret den store appelsinmåne, der hang og svævede over trekroner station. Så fik jeg nogen til at lave spejlæg med pølse på franskbrød, og sige det var synd for mig, mens jeg åd slik og så This is England og havde ondt af mig selv og ikke gad snakke. Klokken seks stod jeg op igen og cyklede ned til Nørreport station. På den tid af morgenen dufter der af blomster ved botanisk have. Der er også mærkelige mænd, der går og fotograferer græsplæner. Han lignede ikke en, der duftede af blomster.
Nu har jeg siddet på RUC i en lille times tid og afklaret skriveritualerne; jeg har købt wienerbrød i kantinen, lavet te, læst nyheder og et par blogs, åbnet dagens dokument, sat opvaskemaskinen over, og så skal der dæleme skrives.

Hvis alt andet glipper, bliver jeg sømand II

Jeg var hos en meget rar doktormand og blive urinprøvet (ingen ulovlige stoffer), og trykket på maven (den var der vist ikke noget galt med) og få målt mit blodtryk (perfekt) og blive målt og vejet (60 kg 170 cm) og synstjekket (stadig nærsynet, ikke farveblind) og udfyldte skemaer (ingen alvorlige tidligere sygdomme). Nu må jeg komme ud og sejle; i princippet på et tankskib, men jeg nøjes nok med havnen.

Vi har det fint på sommerlejren, send flere penge til lakrids

Det går fint. Jeg skriver, og er lidt harm på verden over den umådelig uretfærdighed, der er overgået mig, fordi jeg  også skal skrive hele specialet ned på papir og give det en fysisk form, i stedet for bare at holde et oplæg, hvilket jo meget er nemmere, når man er mig.
Egentlig ville jeg bare sige at jeg ønsker mig en bog. Klik her.

Skrivepause

Jeg tar en lille pause fra at skrive her for at skrive andre steder. Indtil jeg er færdig der, er der alligevel ikke spændende ting at fortælle om. Ring, hvis I savner mig. Ses om en måned.

Apropos påklædning

Nina koncentrer sig, Nina er ikke sur.

Kanalrundfarten mener det, når de siger arbejdstøj. Mine overtrækkere når nærmest op til hagen. Men de er lige så varme som det par jeg havde, da jeg var fem, og næsten magen til.

Å nej! Præseniliteten slår til igen!

Jeg havde helt fortrængt at jeg har sagt ja til at holde oplæg på Odense uni om mit speciale (ja, det speciale jeg stadigvæk ikke er færdig med). Det er på mandag. Det er fedt. Det er sindssygt præstationsangstfremkaldende. Tis! Juhu!

Sommerjob

1/5-1/11-2011 kan jeg forefindes på en kanalrundfartsbåd i Københavns havn. Ikke det mest sexede job, når nu man har læst alt for mange år på uni, men bedre end at være arbejdsløs akademiker og dø i dagpengeland. Jeg skal starte nærmest dagen efter jeg har afleveret, så nu er det bare med at få fingeren ud. Så har jeg forhåbentligt fået sparet nogle penge sammen til efterårets eventyr. Eller scoret et mere karrieremindet arbejde.

la liste dag 731

Det her gør mig oprørt - blandt andet min egen oversættelse. Gør mig oprørt? Gør mig vred hedder det.
Kort sagt alt - jeg har lige skiftet mit facebookbillede ud med en brølende bjørn og sådan føler jeg mig ret tit for øjeblikket. Alternativet er en træt bjørn, og selv en langvarig skitur har ikke helt hjulpet på det grundlæggende overskud, der stadig ikke findes og nok ligger og vente et sted bag aflevering, der kommer alt for snart, på trods af at jeg ikke synes jeg kan blive færdig hurtigt nok. Capische?
Jeg er træt af andres folk meninger om alting og især deres meninger om køn, specielt når de for det meste starter med det tåbelige udsagn at de ligesom synes der er forskel på hanner og hunner -  no shit sherlock, det havde jeg sgu ikke opdaget, godt du påpegede den detalje, og så kan jeg i øvrigt ikke bruge dine personlige meninger til noget som helst i et videnskabeligt funderet speciale. Iøvrigt skriver jeg indenfor filosofi og ikke medicin, så biologi er pænt irrelevante.

Ellers irriterer jeg mig ret meget over mine manglende koncentrationsevner, specielt fordi noget af det der virkelig kan pisse mig af  er udsagn som "nogen burde", og " det er også bare for dårligt" og manglende ansvar for egen indsats, evner og liv. Det er pænt svært at irettesætte andre, når man selv begår nøjagtigt samme fejl, for det er mig selv, der har valgt at læse på uni og blive der, mig selv der har valgt at skrive et speciale og jeg har også selv valgt emne, og så må jeg altså bare bide ballerne sammen og gøre det færdigt. Hvis jeg skulle have fortrudt, så skulle den konsekvens jo være taget for længe siden. I det mindste har jeg et arbejde, der venter på mig når jeg er færdig, så jeg selv tager ansvar for min egen økonomi, fremfor at lade fagforening, samfund og  dig hænge på den, selvom jeg ville få lige så meget ud af dagpenge som af at gå på arbejde. Muligvis mere endda.

Bagefter

Jeg har fået et jobtilbud - ikke et rigtigt voksenjob, men stadig penge. Der er en virkelighed derude, der går og venter på mig.