Skriveøvelse dag 17; mit bedste minde

Det ultimativt bedste? Og jeg må kun vælge et?
Ok, Nordkap '09, efter fire-fem uger i telt og på tommel, gratisbillet doneret af italiensk motorcyklist, der stoppede og gav mig sin brugte (de du'r nemlig i to dage), solskin og klar himmel, den eneste på Knivskjellodda bortset fra et par rensdyr, midnatssol, morgenbad i ishavet.

This is it

Akershus om aftenen. Oslo om natten...

Sne & sti

Min far på tur

Iskrystaller på vej op ad den frosne jord

nat over Østernvann

efterår i Nordmarka

Og min far, der har lært mig alt jeg ved om vildmarken og om at turde at udfordre den

For det tilfælde at min far er på internettet oftere end telefonnettet

Jeg bruger en str. 6 i de der Meindl Island Pro støvler. Det var en eller anden lady-version jeg prøvede, men den eneste forskel jeg kunne se var farven, og jeg er altså ligeglad med om mine vandrestøvler er brune på den ene eller anden måde. Og de virkede meget fornuftige.

jeg savner

Fordi billeder og ferie er sjovere at læse om end epistemologi

Så var jeg jo på sommerferie, og begyndte i Trondheim d. 25/6. Der var meget langt med bussen fra Oslo syntes jeg. Men Trondheim er en fin by.

Og domkriken er ret flot. Jegvar selvfølgelig også inde og kigge, men der måtte man ikke tage billeder. Til gengæld sørgede jeg for at få mest mulig ud af billetten og var på guidet rundtur,

oppe i klokketårnet og kigge, og inde og se kronjuvelerne, som man heller ikke måtte fotografere.

Der er meget vand og fine gamle huse

Meget fine

og en campingplads hvor man kan møde andre rare rejsende og kigge på både i solnedgang

Den 28 tog vi færgen over på den anden side og kørte langs kystvejen op nordpå

der var ret flot

for selv om jeg egentlig tog alene afsted mødte jeg jo den flinke unge mand, der var på vej til Nordkap i sin ramponerede militærjeep. Og der var ledig plads, så der hoppede jeg med. Til gengæld agerede jeg guide over Saltfjellene.

Der krydser man polarcirkelen.

Det viste sig at være særdeles praktisk at have en tømrer med, når nu man manglede den rigtige nøgle.

Der var fine søer og godt vejr. Det var faktisk lige så varmt som på Mallorca.

Fjeldtoppe man kan klatre op på. Hvis I kigger meget grundigt efter, kan I måske finde hytten ved søbredden til venstre.

Bagefter blaffede vi tilbage til bilen, og da det var nået at blive den 7/7, skulle jeg tilbage til Finland for at fejre en 30-års fødselsdag (dog ikke min egen), så jeg blev kørt til Arvidsjaur i Sverige, tog en bus til Umeå, blaffede med bil i båd over til Finland, fandt et tog til Tampere, og var tilbage den 9/7. Så holdt vi fødselsdag og lidt ferie, tog til Tallin, jeg pakkede ting og sager og sendte hjem til Danmark og den 23/7 drog jeg afsted igen med toget til Oulu.

Det kan I få mere at vide om næste gang.

Tilbage til civilisationen

Nu er jeg kommet til Oslo og er i live, omend lidt mindre. Jeg kommer til København mandag morgen klokken 6.05 med Säfflebussen, så hvis der er nogen der vil modtage mig med fanfarer er der hermed mulighed for det. Dog tror jeg bare jeg tager ud til mit værelse hos Adam og larmer tilstrækkelig tmeget til at de lukker mig ind, så jeg kan gå i sovepose.
Opdateringer og rigtige billeder vedrørende vildmarkstur kommer.

På vej hjemad

lige så stille og roligt. Jeg er landet i Harstad (og skulle hilse far og Kari) hos Karis tante Bjørg, hvor jeg er blevet indkvarteret med rene lagner, friskfanget, nykogt småsej, og allehånde slags civiliseret luksus. Herfra tager jeg videre ud mod Lofoten, og hurtigruten ned til Trondheim om en uges tid. Og så med bus til Oslo, besøgspause der, og hjem til København den 15-16 august.

Indtil videre har jeg været i Oulu, der egentlig ikke var så spændende, Sodankylä, som er en bette finsk provinsby med en hyggelig campingplads og derfra til det første rigtige mål; Urho Kekkonen nationalpark, der strækker sig fra Saariselkä ind til den russiske grænse.

Der begynder den sibiriske taiga, og jeg var på en firedagestur i telt, og så en masse rensdyr, en frø, nogle ryper, en elg, der kom og spiste morgenmad med mig, og rigtig mange træer.

Derefter blaffede jeg op til Inari med en ræddig håndværker, med en finsk mökki (hytte) bag på den ekstra brede lastbil, der skulle sættes af på en grund helt oppe nordpå.

I Inari er der 550 mennesker, et samemuseum, souvenirbutikker med dyrt lappisk tingeltangel og en enormt stor sø. Ligeledes var der også en Rasmus, som kom forbi, så man kunne tage ud til vildmarkskirken og grille rensdyrpølser og drikke søafkølet øl.

Efter Inari drønede jeg op til Nordkap på to dage, med en murmansk russer og hans kone, en same fra Karasjok, der vidste alt, der er værd at vide om Finnmarksvidden, en lokal fisker, og en hel del forskellige turister.

På Nordkap var der solskin, men der hang en tågeklat ude på Knivskjellodden. Jeg skulle selvfølgelig derud alligevel, og skrev mit navn i bogen, kiggede på tågen i 3 1/2 minut, og gik ned til Knivskjellbugten og satte telt op, og kukkelurede derinde mens jeg spiste tørt rugbrød og ærgrede mig over tågen ude på odden.

Klokken 22 klarede det op, der hang en fin lille skybræmme i horisonten, og jeg iførte mig alt mit tøj og styrtede ud på odden med en plade chokolade i den ene lomme og kameraet i den anden, og sad og gloede på midnatssol over havet til klokken et om natten.

Så bar det nedad mod Lofoten, med en enkelt overnatning i Alta. Derfra fik jeg lift med en lastbilchauffør klokken 10.30, der skulle næsten hele vejen til Narvik, og blev sat af i krydset mellem E6 sydover og E10 vestover til Harstad. Klokken otte om aftenen igår stod jeg på Harstad torv og ringede til Bjørg, og håbede på at det ikke var på hytten i det fine vejr. Og heldet er ikke løbet fra mig endnu, de var hjemme, jeg blev hentet og spist af med fersk brød ost der havde ligget i køleskab og puttet i en rigtig seng.

Og idag har jeg været ude på en lille sightseeing, og inde på turistkontoret og hentet rutetabeller over busser og hurtigrute, ude at fiske med Bjørgs mand Torsten, der halede 12 sej op af havet på et par timer, mens jeg tog billeder af det store fiskedrab. Derefter kørte vi tilbage og kogte et par fisk og gav resten væk, og nu er jeg meget mæt og glad.

Imorgen tager jeg med bussen til Sortland mod Lofoten, og så bærer det derudad på lykke og fromme, til jeg kommer til hurtigrutens yderste landingsplads.

U-turn

Så er jeg i Tampere igen, parat til at fejre fødselsdag for JP d. 13. juli, og skal ellers pakke mine ejendele sammen og sende dem hjemad. Jeg er nemlig slet ikke færdig med at være ude at rejse, og siden der både er ferie og penge på kontoen tager jeg afsted igen, når jeg er færdigpakket.

Så bliver det op nordpå i Finland og ind til Norge og Nordkapp, ned til Lofoten, Bodø og hurtigrute til Trondheim, og derfra bus hjem til far i Oslo og derfra til København.

Nu nåede jeg jo ikke rigtigt Nordkapp i denne omgang, og det var måske også lidt ambitiøst på knap to uger, hvis ellers man skal nå at se noget. Så rendte jeg jo ind i Rasmus i Trondheim, han var også på eventyr og på vej mod nord, og havde en bil med en ledig plads. Den tog jeg med glæde. Og da vi godt kunne lide hinandens selskab (nu ikke på den måde, hvis I tænker sådan, kan I godt tage og dyppe indersiden i en gang tredobbelt salmiakspiritus. Det var meget ærbart.)

Han ville gerne på fjeldtur, og det ville jeg faktisk også, så vi tog over Saltfjellene, og jeg blev sat af i Arjeplog i Sverige. Derfra tog jeg med bus til Umeå, hvor jeg sov på en meget pudseløjerlig campingplads (hvorfor er campingpladser altid lidt underlige?) og med færge til Vaasa og tog til Tampere, og nu sidder jeg her og synes det er gået meget stærkt det hele.

For tre dage siden sad jeg på et norsk bjerg, for to dage siden lå jeg i et telt og delte rom og røverhistorier med Rasmus i midten af Sverige, igår rejste jeg hele dagen, og nu er her alt for mange vægge.

På æventyr

I aften rejser jeg med lavprisekspressen til Trondheim og kommer frem tidligt om morgenen. Så bliver jeg der et par dage og ser mig lidt omkring og derefter skal jeg videre mod Bodø og op til Lofoten, hvor Kari har en tante, hvis brusebad og vaskemaskine jeg gerne må låne. Jeg ved ikke helt hvordan endnu, man kan tage toget, men det er finere at rejse langs kysten. Dog er det sidste nok lidt dyrere. Jeg planlægger at spørge i turistinformationen i Trondheim. Så skal jeg fra Lofoten op til Alta med et par forskellige busser, og fra Alta til Nordkapp og ud og sove i telt på Knivskjellodden, som er det nordligste punkt i Norge (det der med Nordkapp er bare for turister). Så tager jeg til Karasjok og kigger på samer og rensdyr og videre til Inari i Finland, hvor der også er samer og rensdyr. Derfra bliver det nok Sodankylä, Rovaniemi, Oulu og hjem til Tampere, hvor en særlig ung mand fejrer sin 30-års fødselsdag den 13. juli. Der kommer opdateringer, når der er internet, ellers kan man præve at sende en sms. På det norske nummer i øjeblikket. Og når jeg kommer til Finland skifter jeg selvfølgelig tilbage til det finske nummer. Så hvis I ikke kan få fat i mig, er det ikke fordi jeg er druknet i Lofoten, det er bare fordi jeg er besværlig.

Og min far er blevet godt gift af vejen med en yndig turkis brud, og Lars og Janne gav en sejltur fra Strömstad op igennem Oslofjorden til Oslo. Og jeg skal ihverfald ud og være skibsdreng på Lars' båd, når jeg kommer til Danmark i efteråret.