Viser opslag med etiketten dagens finske ord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dagens finske ord. Vis alle opslag

tirsdag den 24. maj 2011

Jeg spiser også - morgenmad til aftensmad


Altså,  det der arbejde er faktisk meget fint og hyggeligt, men ikke så blogegnet. Hvert fald ikke på regnvejrsdage, hvor der gennemsnitligt er fire kunder med på hver tur. Når jeg er færdig med at være på arbejde, tager jeg hjem og spiser og sover. Det er heller ikke så spændende.
Dog får man en solid appetit af al den friske luft, og hver dag har jeg haft en større  madpakke med, og kommer stadigvæk hjem og er ved at dø af sult.

Så laver jeg amerikansk morgenmad til aftensmad.

Sæt nogle nye kartofler over, huske rigeligt salt i vandet. To frosne pølser skæres i småbidder og steges på panden (stegepanden, ikke din egen skaldepande). En klat cremefraiche blandes med purløg, salt og peber - det er dressingen man kommer ovenpå al maden. 2 æg og en klat cremefraiche blandes med salt, peber og hvidløg og steges til omelet på pølsepanden - husk at fjerne pølserne først. Når omeletten er færdig, ruller man den sammen og lægger på siden af panden, hælder pølserne på igen og varmer dem op igen.
Kartofler, omelet og pølser hældes over på en tallerken og garneres med dressingen.
 Til dessert anbefales lidt frugt for at tage den værste fedtede fornemmelse.

torsdag den 2. december 2010

mandag den 8. februar 2010

Finske efterslæb

Jeg fik et flybonuskort da jeg boede i Finland udfra den betragtning, at over en femårig periode, kan det da godt være at jeg samler point nok sammen til at en gratistur til Ålborg. Derfor får jeg stadigvæk også nyhedsmails fra Blue1 (som er SAS' finske søsterselskab). Det eneste problem er at jeg får dem på finsk. Således har jeg brugt omkring ti minutter på at decifrere en mail, der gik ud på at man kan få grupperabat i februar. Jo flere rejsende, jo mere rabat.
Selvom det i og for sig er bekræftende at jeg stadigvæk kan forstå (noget) finsk, har jeg altså tilladt mig at afmelde de finske nyhedsbreve, og tilmelde mig igen på svensk. Tror jeg nok.

lørdag den 7. marts 2009

Bøllespire

Lige nu føler jeg mig som en bøllespire, der vil ud og lave ballade om natten, men  JP gider ikke, for han er blevet for gammel til at være en bøllespire.
Så istedet har jeg tævet ham i TP (vi kæmpede om hvem der skal gi den næste/første koncert) og drikker stikkelsbærcider. 
Det hedder iøvrigt karviainen siideri på finsk, og hvis man fjerner et i, bliver det til karvainen siideri, og betyder behåret cider.

onsdag den 25. februar 2009

fri?!

Jeg har fri imorgen? Godt nok skal jeg skrive et eksamensessay på fem sider om media literacy, men det virker altså temmeligt overskueligt, i forhold til at være på arbejde i 7 timer, skole i to timer, og derefter skulle lave lektier. 
Jeg kan nå at vaske tøj, og stå sent op! Det er helt vildt!

Og dagens finsk, fordi jeg har været til time idag og det er enormt længe siden:
Sanko kysyä jotakin?

torsdag den 19. februar 2009

Røvby

Jeg tager bussen hver morgen ind til centrum igennem helsingforstaden. Og for det meste plejer jeg at høre musik og småsove og kigge lidt på menneskerne, der også sidder og skal med bussen. I Danmark plejede jeg også at sniglytte til hvad folk sagde af underlige ting; det kan man af gode grunde ikke her i Finland. For eksempel fordi finner  ikke siger noget.
Så jeg kigger ud af vinduet og er efterhånden kørt forbi butikken "PERSPOLIS" mange gange. Og de fleste gange har jeg undret mg over hvorfor den hedder Perspolis, istedet for Persepolis, som den gør på alle andre sprog jeg kender til. 
Indtil en morgen, hvor jeg må have været ekstra frisk, og kom i tanke om hvad perse betyder på finsk. Røv.

onsdag den 21. januar 2009

Jeg forventede noget andet

Det er en middagstallerken. Med et stykke knækbrød.
Jeg skulle bare lige have en ostemad. Str. XXXL

Iso näkkileippä!

mandag den 22. december 2008

skinkedyr og rejebukser

har nu juleferie, og skal tage mig sammen til at købe de sidste julegaver, og bage julekager. 
Jeg har pakket mine ejendele sammen og flyttet dem ind i JP's guitarværelse (de fylder ca. 1/3 af rummet), og har givet nøglen til lejligheden tilbage. Så lige nu bor jeg et par dage hos JP, før vi tar på juleferie, og et par dage efter at vi har været på juleferie, før jeg flytter til Helsinki (d. 3/1).
 Og jeg har fundet en amerikansk udvekslingsstudent, der også skal hente nøgle, og gerne vil hente min for mig. Hvis nu jeg er heldig, bor vi også i nærheden af hinanden. Ellers er det ejligt med lidt fred og ro, alt det flytteri og sige jobs op og få nye jobs og ordne ting & sager er lidt stressende. Så nu vil jeg være mormoragtig og købe julegaver og bage småkager og kigge på sneen. 

Dagens finsk:
katkarapu (jeg har brugt lang tid på at lære det her ord)

Når man (jeg) skal sige ting på et sprog, hvor alting hedder noget mærkeligt, og ordforrådet er begrænset, ender det tit med at være ret opfindsomt. For eksempel bliver grise til skinkedyr. Jeg kunne huske skinke. Og dyr. Men ikke gris.
Så jeg pegede glædesstrålendepå grisen og sagde : Skinkedyr! JP's kommentar "Hmm, but aren't you vegetarian?"
Og rejebukserne? Der var rejeskaller i min suppe. Det ved jeg ikke hvad hedder på finsk. Men skallerne er udenpå den nederste del af rejen; ergo rejebukser. 

onsdag den 3. december 2008

med forsinkelse og bagvendt

Jeg var jo i byen i lørdags og danse moderne på en
universitetsklub i Tampere til noget enormt dårlig musik

men drinksene var gode og vi var glade

meget glade

for vi havde været til Fredriks 30 års fødselsdag
(jeg bagte en kage. Og glemte den derhjemme. Den ligger i fryseren.
Jeg tar den ned på Det Sjove Arbejde i morgen.
For det er nemlig derfra jeg kender Fredrik)
Update: Fredrik blev glad for sin kage, og delte med os alle sammen.

og allerførst spiste vi dejlig mad hjemme hos mig:

Lasagne (Taniesha, fra Canada, hende den lille mørke dér)
Salat (Mig, den lange med rødt hår. Jeg havde også ryddet op)
Brød og kiks (Christina fra Sverige, blondinen, hun er jo svensk...)
og ost (osse mig)
Chokoladekage og valnøddeis (Marjolaine fra Frankrig, den glade med briller)

og så drak vi drinks og cider og rødvin og hvidvin og øl og talte om mænd og øhm.. lignende ting...


Keuhopeutkentulehdus
: bronkitis (vi har haft "om at være syg" til finsk)



mandag den 1. december 2008

the kaurismäki quest

idag styrtede jeg i biffen efter arbejde for at være finsk finkulturel og se Kaurismäkifilm om tavse dystre finner med sisu og sauna og hårde arbejderliv. Blev proppet ind i JP's bil og drønede afsted til centrum og væltede teenager overende i vores hunger efter intellektuel stimulans og købte billet og sneg os ind i i salen hvor der sad syv andre mennesker. 
Så begyndte filmen, eller, alstå, jeg troede det var reklame eller noget. Forstod ihvertfald ikke helt. 
For der stod Leningrad cowboys iført anderumpe og snabelsko deluxe på udendørsscenen de bygger ved domkirke i Helsinki når der er store koncerter. 
Og scenen var fyldt med ursustraktorer og karhuøl og russiske dansepiger og røde oktobers sovjetiske mandskor og orkester og leninstauter i gocartbiler. Koret stod med tykke russiske mænd i fuld uniform og striber og stjerner og balalaika og hele pivetøjet og sang Kalinka, Kalinka og Sweet Home Alabama og andet godt fra øst og vest med Leningraderne, der drak bajere og spillede på hajguitar og i det hele taget havde det sjovt. Og jeg undrede mig meget og lænede mig over til JP og spurgte hvornår filmen startede; og han hev programmet frem og sagde "jamen, det var da det her du ville se? The balalaika show  fra 1993, kl 17.15, filmet af Kaurismäki?" 

Men det var meget finsk. På en anden måde end jeg havde regnet med.

Dagens finske ord:

löyly: saunadampen i saunaen. I finland er sauna ikke bare sauna. Og det er ikke bare vanddamp. Saunaer skal helst være ens egne. Allerhelst ens egen ved en hytte ved en sø langt ude på landet og der skal fyres med brænde så alt bliver sodet til, og man bliver sort i rumpen når man har vasket sig.  For de sidder jo og sveder i saunan for at blive rene... 
Og det er kun ejeren af saunan der ved hvordan man varmer den op helt rigtigt.  Finner brokker sig over at der er hedebølge når det er tyve grader varmt, mens en sauna er lidt kølig, når den kun ligger på firs grader. Det passer tilgengæld godt til udlændinge uden sisu som mig.
Dampen er jo principielt bare vand der hældes på sten, men det skal også gøres med rigtig håndelag, så der hverken er for meget eller lidt. Og en löyly kan være skarp, eller blød, og alt muligt andet, tilsættes gerne duft, en af de foretrukne er tjære. Og så skal man hoppe i søen, og drikke øl bagefter. Helst kun iført håndklæde, med bare tæer i sneen. 

Og dagens nye finske ord:
keuhkopeutkentulehdus

Ja , det er et ord. Og staves sådan. Hvis man kan sige det, er man ihvertfald ikke fuld.





torsdag den 27. november 2008

iført strikhue og badedragt




(Billeder tyvhugget fra hjemmesiden)
jeg har været i sauna idag. Det har jeg jo været før heroppe, men det her er en meget brugt offentlig sauna, Rauhaniemi, hvor selve saunarummene er for begge køn. Så er man iført badetøj, og sidder og sveder med en masse fremmede mennesker. Derefter hopper man i søen (kantet med sne og is), gerne iført strikhue og badetøfler... Det er et temmeligt særpræget syn at se en masse dampende mennesker i badetøj og strikue gå i vandet og drikke saunaøl, samtidig med at man selv synes det er lidt køligt i vinterfrakke. Godt nok var der ikke is på søen, men det er koldt nok alligevel.
Og jo jeg var nede i søen og svømme. JP gik udelukkende i fordi han ikke kunne have det siddende på sig at jeg havde været i søen efter sauna, og han ikke havde.



Äijät: mand, fyr, gubbe. 
(ham i midten er äijät'en Jouni Hynynen, og bandet hedder kotiteollisuus)

Men äijät er også en betegnelse for en helt speciel slags finsk mand. Han har gerne langt hår og skæg, og er ganske utvivlsomt voksen. Altså ikke en drengerøv, og ligner det heller ikke. De er rigtige mænd med hår på brystet, der drikker øl og skyder lerduer og knalder damer, og de er fortrinsvis rockmusikere, håndværkere,  brandmænd, eller andre rigtige mandejobs.  Noget der er fysisk hårdt, hvor man bliver beskidt og lugter af mand! Nemlig! Og äijät kan sagtens være en fin fyr; selvom han er lidt af en rockabilly, og det nok ikke er ham man lader damen tage på bar med.
Der findes et tv-program heroppe der hedder "äijät", og simpelthen drejer sig om at man finder sådan nogle, og sætter dem til at lave typiske äijät-ting.

Og dagens nye finske ord:
Löyly




 

onsdag den 26. november 2008

26.11.08

Der er stadig sne, men ifølge vejrudsigten forsvinder den til weekenden...  Men alle håber på at den bliver liggende. Og idag har jeg været udenfor i dagslys! Kun fordi jeg tog tidligt fri fra arbejde. Her er mørkt fra kl. 15.45 til 9.20 om morgenen.. Og med mørkt menes der altså nat, så det kan altså tydeligt mærkes at jeg er bosiddende længere mod nord. Og jeg begynder at tidspanikke og vil nu forsøge at nu alt det jeg ikke har gjort endnu heroppe. Men det når jeg jo næppe i virkeligheden. I det mindste har jeg været ude til couchsurfermøde igår på café europa, som er en af Tamperes hyggeligste cafeer (og har gratis net) og imorgen skal jeg i sauna. Lørdag er der tøsemiddag hjemme hos mig og på søndag skal jeg i spa med JP.

Dagens finske ord:
Ompelukone: symaskine

Og det nye ord:
Äijät

mandag den 24. november 2008

Ønskeliste!

Nu er der jo kun en måned til jul! Nogen der ønsker sig noget specielt i julegave? Jeg planlægger at købe nogle i Stockholm, men ellers får I bare alle sammen den samme dims fra Marimekko. Nemlig.
Jeg ønsker mig det her:
  • uldsokker
  • bøger
  • musik
  • opsamlingsboksen med kent (den ønsker jeg mig meget! Det er iøvrigt under musikkategorien...)
  • nogle bedre hørebøffer end dem jeg har.. Og ikke de der væmmelige der skal skrues ind i kraniet gennem ørene og falder ud når man løber og gør øregangene ømme og er væmmelige!
  • et håndklæde, og man sagde et! Som i 1, e-t, ét, for jeg kan ikke have badehåndklæde-kollektioner med hjem fra Finland
OPDATERING!
  • Tim Burton film (jeg har corpse bride, big fish og edward scissorhand)
  • En schweizerkniv, eller leatherman (til vandreture, fordi jeg glemte den gamle i et telt på Roskilde sidste sommer.)
  • Kamerastativ, til et Sony cybershot, 5,1 megapixel. Sådan et transportabelt lille et med edderkoppeben. Spørg Henrik. Han ved.
Og jeg er iøvrigt begyndt at høre fra Helsinki Universitet, som er ved at finde bolig til mig og alt det der, og så er det jo pludselig gået op fra mig at jeg skal afsted igen snart. Nok engang til januar. Og jeg er jo lige kommet! Og der er jo så meget jeg slet ikke har nået at gøre/se/prøve endnu! Men jeg vil jo gerne til Helsinki. Og jeg vil gerne læse igen.
Men jeg begynder at få en fornemmelse af at jeg ikke kommer til at have en frygtelig inderlig trang til at vende tilbage til Danmark igen til sommer. Jeg kan li Finland. Jeg vil ikke hjem endnu!

dagens finsk:

patteri: batteri (sådan nogle som man har i hæren, der skyder raketter af)
bandit: bands (som i musikbands)
og det er så ved der sker med låneord i Finland... Jeg har efterhånden mødt mange finner der hævder at , ahr, men , altså, der er jo så mange låneord fra svensk og engelsk at det da ikke kan være så svært! Men altså, patteri? Bandit? Tiska? Hvem kan regne ud at det betyder batteri, bands og at vaske op?

Krapula: tømmermænd, iøvrigt et meget finsk fænomen med et meget passende finsk ord. Jeg har godt nok haft krapula den her weekend...


Og et nyt ord:
ompelukone

søndag den 23. november 2008

weekend

Finland er mørkt og koldt. Den der kan gætte på hvilket tidspunkt af døgnet dette billede er taget, vinder en snebold..
skøjter!
Sara, rødvin og kastanjer. Vi forsøger ihærdigt at blive integreret.

Jeg kom ikke til fransk ostefest med rødvin..  Jeg havde for mange tømmermænd og så Edward Scissorhand i stedet... Desværre. Det er prisen for integration.  Men i dag (søndag) har jeg været ude at løbe  på skøjter med JP i blæsevejr og sne. Og bagefter til familiebesøg hos JP's bror, brorens kone og deres to små børn, der kiggede forbløffet på det underlige menneske der ikke kunne tale ordentlig... Til gengæld gad hun godt lege og så var alt jo fint.
Jeg forsøger at insistere på at tale finsk, og har anskaffet to bøger med finske digte, en med klassikere og en  med børnedigte. Jeg kan forstå børnedigtet der handler om kokosnødder..
   
myskihärkien maasta: den der kommer fra moskusoksernes land

og her er nogle nye finske ord:
patteri
bandit
krapula

torsdag den 20. november 2008

torsdagtricket: at vaske tøj i finland

her i Finland er de glade for regler. Det må være en del af arven fra svenskerne... Ihvertfald har de meget strenge regler for brugen af vaskekælderen i min blok. Og to finske bittesmå, og ret skræmmende, bedstemødre overvåger nøje om reglerne bliver overholdt. Jeg er blevet skældt meget strengt ud af den ene, da jeg ikke havde taget tøjet ned, og den anden syntes jeg var en stakkels dum udlænding da jeg vaskede tøj en søndag, og ikke viste at det må man ikke. man kunne se hun tænte: "Ei voi! Tyttö on nekeri. Pieni raukkan ei ymärrää." "" Åh nej dog! Pigen er neger. Den lille stakkel forstår det jo ikke". 
Man må vaske mellem syv morgen og otte aften og tøjet skal tages ned fra tørrerummet og må ikke hænge der natten over. Det er meget farligt! Og om søndagen må man slet ikke vaske. 
Problemet er jo så hvad man gør når man tager på arbejde kl. 8 og kommer hjem kl 6. Man løber ned i vaskekælderen torsdag aften og vasker sin kogevask og den anden vask, der findes to dinosaurmaiskiner fra '70erne, så det der med farvesortering er altså for avanceret... Står og tripper foran maskinen og venter på at det bliver færdigt. Så hænger man det op og tænder for vindblæseren (de har en varmluftsblæser i alle finske tørrerum, så tøjet tørrer hurtigt) og kl. otte fistrer man ned i vaskekælderen igen og  slukker for vindblæseren og lader som om man tager tøjet ned. I virkeligheden lader man det hænge og står tidligt op om fredagen og henter det før bedstemødrene opdager at man har snydt.


Dagen finsk: 
Lumi: sne

og det nye ord er i min fars ære:
myskihärkien maasta

Hæ. Det vil jeg gerne se dig regne ud.


onsdag den 19. november 2008

pfnihihihi

Jeg er lige blevet spurgt meget seriøst om hvordan det nu var pandekager laves. Og mens jeg svarede "three eggs, a cup of flour and two cups of milk..." vendte jeg mig om og fik øje på en 29-årig mand iført seriøst kontortøj, der lå på ryggen i sengen  med benene i vejret mens han holdt fast sine fødder??? pfnihihihaha

PS. Det sner☃! 

Lisää viina kitos - mere brændevin tak!

Lumi





tirsdag den 18. november 2008

18.11.08

Jeg er nu på naboens net. Har været til finsk og brugt det meste af dagen på at forsøge at få software til at fungere. Det lykkedes til sidst. Og nu spiser jeg gulerodssuppe og planlægger at gå en tur bagefter. Måske også lave nogle pandekager. Og der er bestilt billetter til Stockholm d. 5-7 december med båden. Det bliver rart at se noget andet og så bliver der nok også købt nogle julegaver. Men der er nu ikke sket så meget siden igår. Det bliver måske snevejr imorgen. 

Dagens finsk:
lisää viina kiitos!

mandag den 10. november 2008

Helvetinjärvi




Jeg var jo i Helvetinjärvi i weekenden. Vi tog afsted tidligt om morgenen (kl 9) efter at have hentet havregryn, uldtrøje og liggeunderlæg som JP havde glemt hjemme. Så kom vi frem til parkeringspladsen, ca 60 km nord for Tampere, og fandt ud af at vi have glemt kortet hjemme.
Men da stien startede med at se ud som på billedet, mente vi det var sikkert nok at fortsætte uden kort.

Selve Helvetinjärvi, set fra Helvetinkolu. 

efter noget tid så stien sådan her ud. På bakkerne havde de lavet fine trapper med små bænke så man kunne holde pause. Desværre var der frost i bakken og regn i luften, så plankerne var temmeligt glatte.

Vi kom forbi fine små frosne søer

og større spejlblanke søer, der emmede koldt, med bladis der knitrede som hattifnatter

høje fyrretræer

indtil vi kom til søen hvor vi slog telt op, det fungerer fint, holder vandet ude, og heldigvis er JP lige så lille som mig, så vi kunne sagtens være der.
Der var en fin lille sandstrand ved søen med overdækket bålplads.

Det blev mørkt klokken fire, så stegte vi pølser (jeps, jeg ved godt jeg spiser ret mange pølser af en vegetar at være) og kiggede på bålet og regnen indtil vi gik i seng ved ottetiden og fandt ud af at JP's fars postede sovepose manglede en lynlås (faren ringede dagen efter, og kunne egentlig godt huske at der var en lynlås der manglede..) og mit nye liggeunderlag var lige tyndt
 nok. Men det gik, vi kunne godt holde varmen og tog hjem dagen efter og var hjemme i Tampere ved tre-tiden dagen efter, så jeg kunne nå at rydde op, spise, gå i bad og gå over til Sara og høre radioshow (der arbejdes på den monotone tale, vi har stemmetræning onsdag) og spise æggekage og være søndagstrætte.

Dagens finske ord: 
Hymy: smiley (den glade)

Polkkupyöriparkki: cykelparkering, finner cykler ikke så meget som danskere, her er jo lidt længere. De slalomcykler tilgengæld på fortovet, men parkere tilgengæld enormt pænt i forhold til derhjemme.

Nyt ord:
Paska maanatai: hvad jeg mener om idag.



onsdag den 5. november 2008

kalakukka


Da jeg talte med Solvej over skype forlangte hun at få at vide hvad en fiskeblomst er. Det er selvfølgelig en søanemone! Det var dog ikke nok, hun ville også have en opskrift.
Japanere spiser sikkert søanemoner, men jeg har ikke lært japansk endnu, så du må nøjes med denne her:

Søpindsvin og goplesalat:
6 søpindsvin
3-400 gram tørret stillehavslungegople
1 spsk sesamolie
1 spsk sojasauce
1 spsk eddike
rørsukker

Udblød goplerne i koldt vand natten over, skær dem i skiver og overhæld dem med koldt vand. Åbne søpindsvinene og rens dem. Vend gopler og søpindsvin i sesamolie, sojasauce, eddike og rørsukker, server med sake. Opskriften er tyvsjålet herfra: Eksotisk mad. 

Hvis nogen derude har en opskrift på søanemone tages den imod med kyshånd. Ellers må I bare eksperiemntere lidt og lave gople- og søanemonesalat.  Nemlig.

Dagens fi(n)ske ord: 
Pilkkiä

Urheiluhalli:
sportshal, det kan være al slags sport og især hvis der er flere forskellige slags. Der findes mindst en i hver finske by. Svømmehaller og skøjtehaller plejer normalt at hedde uimahall og jäähalli (ishal). Iøvrigt urheiluer man også på finsk hvis man dyrker sport. Og når man dyrker hobby, så hobbyer man. 

mandag den 3. november 2008

dagens finsk

Poliisiammattikorkeakoulu: 
Politihøjskole: der findes kun en i hele Finland og den ligger i Tampere, så alle finske politimænd har boet her på et tidspunkt.

Det nye finske ord har noget at gøre med hockeyindlægget:
Urheiluhalli

Poliisiammattikorkeakoulu: 
Police school, the only one in Finland is here in Tampere, so all policeofficers in Finland have lived here in Tampere at some point.

The new Finnish word is somewhat connected to icehockey:
Urheiluhalli