Hjärnarp

Hjärnarp er en lille by i sydsverige. Min far, der har lært mig at holde af fjollede ord med flere meninger, smågrinede altid lidt for sig selv, hver gang vi kørte forbi vejskiltet på vej mellem København og Oslo. På dansk er arp en harmløs hudsygdom, der består af fedtede skæl i hovedbunden, som man kan løsne op med babyolie og gnubbe af. For at forhindre gendannelse af arpen, er det godt at massere hovedbunden.
Min hjerne har arp i dag. Den er fedtet og skællet, og trænger til noget massage, der kan løsne op og gnubbe de gamle ideer af, så der er frisk udsyn til verden. En lille pause.

Jamen, burde du ikke være færdig snart?

Hvis jeg får det spørgsmål igen,så går jeg min vej. Jeg sidder og skriver og retter og skærer fra og sætter til og sammen. Spiser alt for meget slik og alt for få æbler. Streamer DR's jazzkanal, så det er en anelse mindre trist at sidde alene i regnvejret. Det er sjovere at sejle.

Øv

I dag er alt elendigt.

Update; med alt mener jeg selvfølgelig specialet. Med elendigt mener jeg at Wollstoencrafts dilemma komplicerer mine argumenter. I gider ikke høre mere, vel?

Resten af verden er vist pæn og grøn og sommerlig.

Bitterblog

Det er pænt kedeligt at gennemlæse og detaljrette helt ensom på RUC. Jeg blev vækket fem gang i løbet af natten fra klokken tre til klokken 8. 23 af alt fra anonyme stalkere til postbude og kusiner. Den mest irriterende var stalkeren, der ringede til mig med hemmeligt nummer to gange midt om natten. Nej, i virkeligheden er det jo nok nogen der har ringet forkert. Men irriterende alligevel, fordi jeg ikke kunne ringe tilbage og råbe arrigt.
Jeg har oven i købet glemt min musik derhjemme. Netradio og mere chokolade må være svaret.
Alle andre har påskeferie.

I'm in a relationship with my thesis and it's complicated

Så fortabte jeg mig i hvad det egentlig var jeg har skrevet, hvor jeg ville hen med det, og hvordan det hænger sammen. Nu har jeg printet. Læser hele skidtet og tager noter, når jeg ikke forstår hvad jeg selv mener. I det mindste er det krympet fra 80+ til 70+ sider, så jeg har formået at fjerne noget sludder.

Jeg dør

Jeg stod op imorges kl. 6 og morgenbadede. Så tog jeg ned og skrev speciale. Det har jeg gjort siden da. Nu sidder jeg og retter bilag til fordi jeg ikke længere kan tænke (der er stavefejl i hvertandet ord. Og jeg har ondt i fingrene af at taste). Må jeg godt drikke en øl nu?

Seddel med fra mor

Vi har været syge. Der kom en væmmelig bakterie og angreb den lille husholdning på Nørrebro, og den sidste uges tid er blevet brugt på bræk og bæ. Den slags sygdomme, der går ud på at mad helst ikke skal smage af noget og heller ikke have konsistens som mad, er den værste. Ganske sikkert den allermest usunde måde at tabe sig på, og sandsynligvis også den hurtigste. De tynde damer rasler rundt blandt grøntsagerne, og skal  blande dem fløde de næste par uger. Jeg har ikke rigtig været i stand til andet end at holde mig om den  stakkels mave, drømme mærkelige febervildelser (noget om cowboys på facebook) og læse fjollede tegneserier på nettet. Der blev ikke skrevet speciale. Ej heller solgt gamle studiebøger på uniloppemarked. Ikke bestilt tid hos marinelægen så jeg kan få min søfartsbog (som man jo naturligvis skal have for at futte rundt i Københavns inderhavn). Ikke trænet den mindste smule. Ikke koordineret langdistancekaproning. Ikke sendt vigtige breve til Odense. Ikke besvaret vigtige mails. Ikke taget på lyttetur eller læst manuskript. Ingenting overhovedet.

Søndagsfølelsen

 Jeg er så træt at jeg ikke en gang gider gå fra skrivebordet over til hængekøjen. Og her roder og mine arme og ben vejer et ton fordi jeg styrketrændede igår og sofaen er for kort til at ligge på.
Jeg lover at vende tilbage med noget mere interessant i morgen; Skriveøvelse 18: ting jeg fortryder.
Chokolade. Strikketøj. Det tror jeg godt jeg kan.

Fastfood

Såfremt ingredienserne findes for hånden tager det her måltid maks tyve minutter at lave, og det er herrenemt. Perfekt for aftener, hvor man egentlig ikke gider lave mad, men ved man ville have rigtig godt af et nogenlunde sundt og næringsrigt måltid. Eksempelvis aftener, hvor man først er hjemme klokken 0tte efter en lang dag på kontoret og en træning der var ved at tage livet af én. Det smager oven i købet rimelig godt, ihvertfald i min mund, selvom det ikke ser så sexet ud i min telefon.

Laks med grønne linser og spinat

Grønne linser - 1 dl pr person, hvis I er sultne, ellers lidt mindre

et par laurbærblade

et fed hvidløg

salt

Dressing

olivenolie, citronsaft og peber

ca 7 frosne spinatklumper pr person - igen hvis I er sultne, ellers lidt mindre

en klat smør

lidt mælk

salt, peber og muskatnød

1 portion laks pr person, ca. 100-150 g - min var frossen i separate pakker fra Aldi

citronsaft

salt og peber

sesam- og nigellafrø

Kog linserne i en gryde med laurbærblade, hvidløg og lidt salt i ca. 20 min. Hæld vand og laurbærblade fra, mos hvidløgsfeddet, hæld lidt olivenolie og citron over og drys en anelse

peber over. Rør rundt.

Mens linserne koger finder du spinat og laks frem fra fryseren. Laksen kan tøs op i en skål med lunkent vand - indeni indpakningen!

Spinaten tøs op på panden med en klat smør, hæld en slat mælk ved når den er tøet, krydr med salt, peber og muskatnød, og mosl det op i et hjørne af gryden. Eller læg det på et tallerken/serveringsfad og hold lunt.

Steg laksen med salt, peber og citron. Pas på den ikke får for meget, den bliver ret nemt tør.

Anret spinat, linser og laks på en tallerken, drys med sesam- og nigellafrø. Hvis du har. De findes bl.a. i Tiger-butikkens krydderihylde.

Anbefalet dessert: chokoladeispind med orangesmag og en kop grøn te med engelsk krimi. Eller måske en banan, hvis man er bange for at ens bukser er ved at blive for små. Dog stadig med te & krimi.

Skriveøvelse dag 12; i min håndtaske

Jeg går ikke med håndtaske. Jeg går med rygsæk, eller træningstaske og så har jeg da også et par skuldertasker, dem der med lang rem, som man tager på skrå over brystet, så de elefant deler damesagerne på midten, og man har hænderne fri til vigtigere ting end at holde i sin pudderdåse i en perlebesat dimmer uden plads til vigtige ting som bøger og ekstra ulden trøje.

I rygsækken:

• mobil
• lommebog
• et helt rugbrød
• og en ost -både rugbrød og ost efterlades altså i køleskabet på RUC, jeg manglede nye forsyninger
• og tre klementiner
• et brev fra RUC
• et brev fra en ven
• en Nemikalender
• et Nemiblad
• en kopieret udgave af Kymlicka: Contemporary Political Philosophy; kapitlet om feminisme
• en taskeparaply
• en kalender
• en halv pose halstabletter
• forbløffende mange bind og tampax fordelt i lige så mange lommer
• kontaktlinser til venstre øje
• tandbørste
• ansigtscreme - den svanemærkede uparfumerede billige fra fakta
• deo - apotekets
• fire kuglepenne
• en guldneglelak
• snotpapir
• et par gamle boner

Tidligere på morgenen fandtes der også et par skiftetrusser til brug efter jeg havde været i hullet (i isen, ned i vandet, jo, det er koldt) ved roklubben. Nu ligger de i skabet i roklubben. Godt jeg ikke skal til at opregne hvad der findes der.

Et øjeblik - skriveøvelse

Et øjeblik, så går jeg i gang. Jeg skal bare lige skrive en to-do liste, og en ønskeseddel, og h vad jeg skal give til de andre i julegaver, og læse Rocky på politiken.dk og se om Stien har lavet en sjov tegning og spise en chokoladecroissant og og lave en kop te, og ud at tisse og læse hvad det er de er sket med ham bombemanden i Stockholm, og svare på en sms og.. Lige om et øjeblik, så går jeg i gang.

skriveøvelse dag fem? -Min dag

var alt for lang og alt for kort. Op for sent og rode rundt og finde bøger og alt var besværligt og madagsagtigt og sådan fortsatte det bare. Så kort fortalt har jeg siddet på RUC i skrækkelig mange timer og ikke fået en kæft andet ud af det end: hvad fanden laver jeg? Hvad gør jeg ved det her speciale? Hvorfor blev jeg ikke bare tømrer?

Nu vil jeg spise og sove og håbe på en bedre dag i morgen; samt mere interessante blogindlæg.

Ting jeg ikke forstår

Hvorfor er det folk altid skal spørge en om ens telefonnummer? Eventuelt adresse, når de på eget initiativ skal hjem til en? Altså, folk jeg kender, der ved hvad jeg hedder? Hvorfor slår de det ikke bare op i telefonbogen? Og jeg forstår heller ikke folk, der bliver forskrækkede over at jeg er i stand til at finde ud af hvor de bor, eller hvad deres mail og telefonnummer er?
Makker, du står nok i telefonbogen, medmindre du aktivt har valgt hemmelig adresse.
Bliver man en skummel stalker, bare fordi man er i stand til at slå op i www.gulesider.dk?

Jeg synes ærlig talt bare det virker lidt hjælpeløst, når man ikke kan.

Jeg vil ikke afvise at det kunne have været en mere produktiv dag

Jeg lagde tappert ud med at stikke hovedet under dynen igen og snooze en halv time, før jeg gik ned og tog min van(d)vittige dukkert ved svanemøllestranden - i strålende solskin iøvrigt. Og så kom jeg ret sent ned til RUC og glemte at spise frokost med de andre og kom til at bruge det meste af dagen på at sidde og studere vildmarkskurser man kan tage hos ATA - jeg vil helst på vintertrapperkurset og hvilken slags dugnad man kan lave hos DNT - jeg vil nok helst reparere hytter.

Herhjemme har jeg kreeret en mindre vellykket karryret; de må gerne beholde deres tofu i Kina, og nogle figen-og-nødde-dimser, der smager lidt af brændt popcorn. Og mine nye roløbeklatrevandresurfesko er heller ikke kommet endnu.

Så jeg sætter mig ind foran det store onde fjernsyn og drikker kirsebærte og spiser ost med gammelt ristet rugbrød og blommer til. Yay for tirsdag!

Jeg ved ikke hvad det er med mandag morgen

men det ser ud som om vi ikke rigtigt kan finde hinanden. Enten snoozer jeg vækkeuret så meget at jeg falder helt i søvn igen, eller også glemmer jeg helt at sætte det til og sover længere end hvad jeg ellers gør i weekenden. Vågner ved at reklamerne ringer på og tænker helt forvirret hvad det er for en fræk laban, der bliver ved med at ringe på midt om natten, indtil det går op for mig at det er langt op ad formiddagen, og jeg har sovet alt for længe og er helt tung og træt i hovedet og heller ikke når til æstetikkursus denne mandag.

Ting jeg gør

• Læser roman den halve nat, så jeg glemmer at stå op morgenen efter og først vågner klokken elleve, når det alligevel er for sent at tage på RUC.
• Skriver forskningsinterview ind og synes det er så kedeligt at jeg ender med at google Tara Patrick, fordi nogen har skrevet on hende i en blog, og der står man ikke skal google hende, når man er på arbejde. De har ret.
• Glemmer at hælebaren lukker klokken 17.30, så jeg ender med at have min farfars ridestøvler med ned i roklubben.
• Aflevere en bog til tiden for første gang denne måned.
• Ror ni kilometer i kajak på blikstille vand i Øresund med gylden solnedgang.
• Sms'er min mor for at bede hende om at tage jord med i morgen, til når hun kommer til fødselsdagskage. Fordi jeg vil prøve at plante en bid ingefær, der har ligget i vores store morter og spiret. Det er da klart.
• Spist alt for meget chokolade og lakrids.
• Og synes stadigvæk at det er meget kedeligt at skrive forskningsinterview ind.

Det var en god fest

Jeg tager lige mine chips og mit slik og lægger mig ind på sofaen og dør af tv-overdosis.

Retorisk spørgsmål

Når man ikke gider gå i bad efter træning fordi der ikke er nogen der skal lugte til én og man alligevel går i bad om morgenen før man møder andre mennesker, er man så blevet for inkarneret single?

Memo til selv

Husk at læse hvad der står på skiltet på stranden før man går i vandet. Så man ikke kommer op og bagefter finder ud af at badning frarådes pga colibakterier.

Jeg gik hjem og gik i bad. Igen.

Dagens dont

Har skrevet interview ind

Afleveret bog på biblioteket

Roet til Tårbæk (og hjem igen)

Købt ind

Lavet en kæmpestor portion grøn karryret med brune ris

Set halvdelen af 'I dreamed of Africa'

Rettet stavefejl i interview

og nu vil jeg gå i bad og i seng

Oh, den specialestuderendes spændende liv!