Viser opslag med etiketten fredag fredag fredag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fredag fredag fredag. Vis alle opslag

fredag den 21. januar 2011

Nina spiser



Torsk
+
Savoykål
+
majroer
+
jordskokker
+
grapefrugt
=
Dampet torsk i savoykål med rodsalat.

Placer torsk i savoykålsblade med noget smagsgivende (jeg tester oliven, citronskiver og salt og peber).
Rens rødderne og skær dem i tyndest mulig skiver. Fileter grape, gem saften og bruge den til at lave en dressing med olivenolie og sådan noget. Spises med ris eller brød eller kartofler, hvis man har brug for sådant.

mandag den 20. december 2010

Og det var weekend

Fredagens optur: nogen tog mig med til mojo og høre blues.


Lørdagens optur: nogen tog mig med i biografen og se rare exports

Søndagens optur: skitur i dyrehaven.

Weekendens pinlighed: få påpeget af 35-årig, der låner badeværelset, at man muligvis bør overveje at vaske badeforhænget fordi det ligesom er lidt, øh, klamt?

Weekendens øv:
posthuset lukkede lige for næsen af mig, da jeg skulle hente min bog

jeg er virkelig dårlig til at beregne størrelser når jeg skal strikke julegaver, og ender uværgeligt med at pille lige så meget op, som jeg strikker.

fredag den 12. november 2010

weekend helg wochenende viikonloppu fin de semana

Det er jo fredag. Fredag skal fejres med fjollet film, fredagsslik og fredagshygge. Det ser oven i købet ud som om jeg er ret alene hjemme, og det virkede at råbe af de andre i køkkenet i går ("Mor er ikke skuffet! Jeg er nemlig ikke din mor! Og jeg er pikkevred! For her er for klamt!") for det ser ualmindeligt nydeligt ud.
Desuden har jeg pillet filosofiske argumenter fra hinanden og lavet en plan over næste uges arbejde, der inkluderer et seminar om mainstreaming. Så lærte vi også noget i dag.

mandag den 20. september 2010

Men weekender kan jeg godt lide

I weekenden er det ikke spor svært at vågne, da er jeg tidligst oppe og henter avis i postkassen og laver lækker morgenmad til mig selv. Læser alt fra politisk debat over motionssiderne,s om jeg egentlig altid blvier lidt harm på, fordi de kun skriver om at løbe, som om det var den eneste form for motion der duede, når nu det er så kedeligt at løbe, over litteratursiderne, der altid giver mig lyst til at gå på biblioteket og låne bøger og gemme mig i hængekøjen med en kop te resten af dagen. Og nu er det blevet efterår igen, og lige køligt nok at svømme ved svanemøllestranden (i hvert fald uden våddragt, og sådan en har jeg ikke rigtigt råd til i øjeblikket), så om søndagen er jeg hende densporty, der står ved i øbrohallen klokken ni om morgenen, når de åbner.

Jeg læste nu ikke bøger hele dagen, istedet var jeg ude ved mit hav til styrmandskursus om lørdagen og kajaktur om søndagen. Meget pædagogisk blæste det en halv pelikan lørdag eftermiddag, så det var ekstra svært at lægge pænt til. Det gik nu alligevel.

Cyklede en tur op langs med strandvejen bagefter (som om det ikke er nok at ro strækningen fire gange om ugen) for at se til min farmors hus, der er blevet tømt helt og aldeles og har fået et 'til salg'-skilt udenfor ved vejen og ser helt småt og fremmed ud, selvom der stadig lugter af farmor.
Og alle de der småtng, der skal gøres såsom at vende potteplanter, der strækker sig efter lyset, så de kan gro jævnt, vaske tøj og gulv, lave græskarsuppe og se temaaften på DR om polyamorøse forhold, mens man spiser fødselsdagschokolader.

torsdag den 16. september 2010

Turbanparty - nu med billeder


Vi fyldte lejligheden med alle de bedste menensker vi kendte.

Lavede underlige drinks.

Nogen var ikke så glade for dem.

Nogen var gladest for karamelkringle og te.


Nogen havde taget sjove hatte på.

Nogen dansede trommedans i stuen.

Andre fjollede i sofaen.

Jeg holdt tale for folket.

Og de lyttede begejstret

og sang fødselsdagssange for mig!
Og der er flere billeder! Vil I have flere billeder?

torsdag den 9. september 2010

Hip Hurra!

Idag er det nemlig Ninas fødselsdag og alt det der halløj. Jeg er dog blevet så gammel efterhånden, at det vist mest er mig selv, der synes det er vigtigt med fødselsdage, til gengæld er jeg stadigvæk lige så begejstret for muligheden for fest og gaver som en femårig.
I hvertfald skal jeg ikke noget særligt i aften, så hvis der er nogen der har lyst til at tage mig med ud til varm kakao og boller, er det helt i orden med mig.
Men nu holder jeg også fødselsdagsfest i morgen, fordi det passer bedre med fredage, og der vil være en 14 sider lang drinksliste med mærkværdige drinks, turbaner og hatte til de 14 første gæster ud af de nogen-og-tredive der kunne komme, pølsehorn og fødselsdagskringle og festligheder generelt.
Så hvis nu du ikke har noget at lave i morgen aften, er det mig der gi'r.

mandag den 28. juni 2010

Døgnrapporten - natlige eventyr i Københavns havn og andet godt

  • Torsdag: i teater og se en kødelig historie med Kathrine. De var bare så dygtige, at jeg næsten ikke kunne genkende søde camillamus som skrigende furie, der fik skræmt både mig og Kat.
  • Så blev jeg ringet op af en ung mand, der bad mig møde op ved fisketorvet. Der lagde han til med en lille jolle og vi sejlede derud af i måneskin og idyl, helt indtil vi stødte på en bundgarnspæl. Så røg splitten i motoren, og for de motorusagkyndige vil det sige at påhængsmotoren går i frigear og dermed ikke længere rigtigt kan bevæge sig fremad. Resultatet på historien blev at vi padlede ind med et bræt der lå i bunden af jollen, lagde til og gik resten af vejen til Sydhavnen. Dermed var vi fremme ved husbåden kl 01.30 istedet for 12... Med det var en meget fin idé.
  • Fredag: blev jeg først glemt af filosofferne (altså de voksne, rigtige af dem, der får penge for at sidde nede på RUC), da vi holdt sommerafslutning. Jeg blev inviteret med i egenskab af studienævnsmedlem. Jeg drog dermed selv med toget ind til valby og fandt big bowl, hvor jeg graciøst tabte matchen, således at min yndlingslektor ikke skulle ydmyges med lavest pointscore (ahøm). Så var der drinks og mad og flere drinks, og jeg blev træt og drog afsted, men endte faktisk atter i sydhavnen, hvor der var bål og flere drinks. Dog fandt jeg ret snart en sovesofa.
  • Lørdag nåede jeg alle de småting, der ellers er svære at nå, når butikker lukker tidligt og jeg går sent hjem. Efter en lille lur og lidt aftensmad, var det på tide med mere natteroderi; jeg tog ned til roklubben, hvor fire herrer ventede på min ankomst med en båd, og vi roede ind langs kanalerne i silkeblankt vand, kiggede på solnedgang og måneskin, spiste bolcher og beundrede tivolis fyrværkeri i et roskildestille København.
  • Søndag stod jeg op og gik til bageren. Raslede med bagerposen, men Kathrine sov. Spiste morgenmad og læste avis. Sagde jeg gik på loppemarked på Gunnar Nu Hansen plads. Kathrine sov. Tog på loppemarked og købte en yndig nederdel og en sommertrøje og fem LP'er. Gik hjem og oplyste om at jeg tog på stranden. Kathrine sov. Efter et par timer og en del vejvisning pr. telefon dukkede en klatøjet Kathrine op, solede og soppede, hvorefter vi bestemte os for at det blev for varmt og kedeligt. Svanemøllestranden/det nye fluepapir er et fantastisk initiativ, den er skulle bare være dobbelt så stor, hvis alle folk på Østerbro skal være på stranden hele sommeren. Vi spiste is i paradis, der ligger alt for tæt på letfristede mennesker som os. Restena f dagen blev det til at gemme sig lidt for solen med film (500 days of summer) og bog ( Benn Q Holm, Frederik Wenzels rejse) og praktiske gøremål (tøjvask og oprydning).
  • ellers: nyder vi at være alene uden drengerod - de er på roskilde og har fuldt op af couchsurfere resten af ugen fra Østrig, England og USA.
PS. Hint - og hvis nu jeg havde et kamera der virkede, kunne jeg have lagt fine billeder op af måneskin over vand, husbåde, strand og solskin og alt andet godt.

lørdag den 3. april 2010

Det var ikke med vilje det var med øl

dumt at gøre når man egentlig skal skrive speciale:

-blive lokke til at drikke øl
-og hvidvin
-og tage i byen
-i den stramme røde kjole og bitch-boots
-spille skoma'r når man godt ved at man er virkelig dårlig til det
-sige til fuld gammel mand om han skal ha min mors nummer eller hvad? (det ville han meget gerne. Bare rolig mor, han fik det ikke, jeg sagde at min mor var alt for lækker til ham. Han holdt dog ikke op med at plage af den grund)
-gå videre til skummel bar da kluden lukkede i stedet for at gå hjem
-blive på skummel bar da Camilla gik
-Hælde øl i skrævet på ham med de allerstørste overarme på skummel bar på Vesterbro. Måske var det meget godt jeg havde den stramme røde kjole på alligevel...
-drikke fernet med ham bagefter. Han gav.
-danse frækt med hende den lesbiske og så komme i tanke om at man da vist ikke selv er til piger. Narrefisse taget til et helt nyt niveau.
-skændes med verdens sureste dørmand da Kathrine gik
-blive på skummel bar da Kathrine gik
-sende fulde-sms'er til ens venner kl kvart i håndbajer om morgenen
- sidde i en vindueskarm og prøve at lyde klog om specialet. Jeg kan heldigvis ikke rigtigt huske hvad jeg sagde.
-walk of shame ned ad Istedgade kl 12 om formiddagen, efter at have overnattet hos en man mødte på skummel bar og kendte fra RUC
-foretage det pinlige opkald og prøve at forklare hvad man mente med fulde-sms. Heldigvis er mine venner søde.

mandag den 15. februar 2010

pigen de kaldte kylling




Jeg havde også vinger og orange ben og røde støvler. Og næbet kunne bevæge sig.

lørdag den 23. januar 2010

Det er jo lørdag!

jeg har fri! Der er avis! Butikkerne er åbne! Godt nok roder stuen og køkkenet helt uhemult, men det løber ingen steder. Det gør jeg til gengæld. Er der nogen der vil med ud og lege?

søndag den 17. januar 2010

Night in night out

Det kan godt være jeg først stod op kl.13, men jeg har faktisk ikke sovet længe, for jeg var i seng klokken 6.25.
Fredag kom Henrik og vi sad til klokken et om natten og spiste vegetarisk shepherd's pie (vel teknisk set så egentlig gardener's pie), og oplyste hinanden om musik og kærlighed.

Om lørdagen var det store fødselsdagsdag, så jeg tog ud og fandt gaver, malebog til kusine Karina, om farver, teknik, og perspektiv, og blomster og små lækre spiselige ting til min farmor. Og så klæ om til noget der både kan gå an til 91 års fødselsdag og et brag af en 30-årsfest... Det blev noget med en trøje ovenpå den lille kjole.
Og hos farmor kom thomas og Lars og Janne, og der blev vist billeder og spist kage og strikket hue og snakket i lange baner, indtil det var ved at være tid til at køre til Bagsværd. Der stod Karina og manglede et par arme, så der både kunne blive varmet mad og dirigeres gæster hen til det rigtige festlokale.
Og så spiste vi, og drak øl og i vores ende af bordet blev der diskuteret hvordan man bedst scorer sig en ny kæreste, feminisme (uundgåeligt ikke at tale videre om, man skal kun vælge et speciale alle har en mening om, hvis man gider snakke om det med alle), urban explorer og andre spændende ting.

Og så skulle vi alle sammen i byen, og var først på A-bar, men jeg var heldigivs ikke den eneste der mente at de attenårige skal have deres hang-out i fred, så vi tog på Fidel, der er en fin lille cocktailbar, hvor man kan drikke drinks, uden at føle sig som om en, der potentielt set kunne stå og give resten af klientellet lektier for om et halvt år...
Og så kom jeg alt for sent hje, og spiste croissanter og drak the med en af Karinas venenr, der kørte mig hjem, som en ægte gentleman, hældte ham ud af hængekøjen og hjem til sig selv, og gik i seng. Så er det søndag.

søndag den 10. januar 2010

Måske-anbefaling

Avatar er lidt ligesom at være fuld med en køn blondine. Det er meget sjovt og ser godt ud mens man er igang, men dagen efter kan man ikke rigtigt lade være med at overveje om der nu egentlig var noget særligt ved det.
Men det var nu som altid hyggeligt at blive fodret af med sushi og sladder, især når det er i selskab med Steffen.

fredag den 8. januar 2010

Farvel RUC!

Godt nok har der været pænt med glitrende sne i solskin og fin blå himmel, men nu gider jeg ikke læse mere om rødstrømper for i dag. Vi ses på mandag. Jeg holder weekend.

lørdag den 2. januar 2010

Godt nytår - vi er overlevet

festen var festlig, maden var god, de alkoholiske drikke var rigelige, fyrværkerier var smukt, selskabet godt, brunch morgenen efter var gris ad libitum, hukommelsen lettere hullet efter klokken 12, men der var nogen der tog billeder, babyfutterne er forsvundet fra mit værelse, så det lykkedes mig åbenbart at få dem prakket på forældrene (jeg har lært at strikke hæle, gulvet klistrer nu kun i køkkenet, solen skinner og jeg skal til træning kl. 14. Igår tæller ikke.

fredag den 25. december 2009

Og når man så har fejret jul er en enkelt aften helt alene i kollektivet med thepunch, chokolade og småkager ikke at foragte


Så kan man sidde og læse helt i fred og ro

onsdag den 18. november 2009

Så en smiley betyder at du bliver glad for at se mig?

mandag den 9. november 2009

Danmark udenfor København: Odense

jeg nåede at tage et billede i Odense, af HC Andersens hus, før kameraet løb tør for batteri, og det har I nok alle sammen set før. Til gengæld var jeg på besøg hosKenneth, som jeg besøger igen, fordi han ha rmere at byde på en enhver anden lille filosofi; han bor i UAP, urban art projekct, på Odense havn, hvor der findes ubegribeligt dyre og fancy boliger og gamle udslidte lagerhaller; det er sålart lagerhallerne, som Kenneth og Co er beboere af, det er der der sker noger, det er det hvor de laver stop-motion-animation-film, hvor alle punkere, skatere, og alle de andre børn, der ikke passer ind i firkanten, har lov til at være sig selv, og gid, hvor jeg ønskede at jeg vidste sådan noget fandtes, da jeg var teenager, og at jeg turde tro på det. Jeg så også ting der var meget mere spændende end et hus, som en afdød forfatter en gang har levet i, og selv om han er berømt, så må man vist indrømme at den gode HC ikke kunne komme væk fra Odense hurtigt nok.

onsdag den 21. oktober 2009

And we have a winner!

Jeg bestod. Oven i købet med et firetal. Så jeg kunne faktisk have været dummere uden at dumpe.
Nu: udenfor, indermad og fjernsyn.

Men jeg er nu stadig forkølet.

tirsdag den 13. oktober 2009

I go out on Friday nights

I Århus træskibshavn ligger der et skib uden mast. Der bor en af Rasmus venner (kan I huske Rasmus? Det var ham jeg mødte i Trondheim og fulgtes med over Saltfjellene i Nordnorge) og han holdt fest i fredags og Rasmus havde inviteret mig med. Så der sad jeg omgivet af glade håndværkere og træskibsbeboere, der fortalte røverhistorier og drak øl og faldt i vandet og hørte bluegrassmusik og sov ud over hele skibet på tilfældige madrasser og brikse.
Om morgenen var der en af de gæve gutter der hentede morgenbrød til os alle sammen, og så fortsatte vi med kaffe og Allan Olsen og hyggesludder, indtil jeg skulle med et tog til København klokken 14.30, og spise middag hos Solvej. Der blev jeg mesterlig trakteret med en ny eksperimentel opskrift på gulerodstærte, der smagte ganske glimrende, men mest mindede om gigantgrøntsgaskroketter og chokoladekage til dessert.
Om søndagen sad jeg og læste om krisekommunikation i organisationer, og det er fuldstændig lige så kedeligt som det lyder, og da jeg så var færdig skulle jeg have læst endnu flere tykke bøger, men så fik jeg en meget dejlig SMS fra Linda.
Der stod der at jeg skulle til koncert, og det havde vi også aftalt for så frygtelig længe siden at jeg fuldstændig havde glemt det.
Så jeg skyndte mig at spise aftensmad og drøne ud til DR's nye koncertsal og høre Nouvelle Vague, der spiller covernumre af bl.a. Johnny Rotten med Bossa Nova-rytmer (og her kan I høre Nouvelle Vague's version) med to yndige franske sangerinder, hvor den ene er enormt puttenuttet, og den anden bor i en trés sexy gummikrop, og kan danse udover en scene på en måde jeg aldrig før har set. Der er også tre fine franske mænd, der spiller kontrabas (tror jeg nok det hedder) og trommer og keyboard, og sjældent er en kontrabas blevt behandlet så lidenskabeligt.
Så var det søndag aften og jeg gik hjem i seng, og nu skal jeg lave alt det kedelige jeg ikke nåede i weekenden.
Men det var godt nok rart at lave sjove ting.

lørdag den 9. maj 2009

Nu har jeg været ude

Det var sjovt, og absolut på høje tid at lave noget andet og mere underholdende, end at ærgre sig over alle de lektier jeg burde sidde med. 
Dog har det resulteret i at jeg har foretaget mig absolut intet som helst fornuftigt hele dagen i dag af bare træthed (nej, ikke tømmermænd, jeg er i stand til at være sent oppe uden at være fuld). Klokken 5 kapitulerede jeg og snuppede en lille lur på tre en halv time og vågnede til en helt ny aften  fyldt med solskin. Nu bliver det vel natskrivning istedet, efter noget sen aftensmad.