Minä ♥ suomea

Finske efterslæb

Jeg fik et flybonuskort da jeg boede i Finland udfra den betragtning, at over en femårig periode, kan det da godt være at jeg samler point nok sammen til at en gratistur til Ålborg. Derfor får jeg stadigvæk også nyhedsmails fra Blue1 (som er SAS' finske søsterselskab). Det eneste problem er at jeg får dem på finsk. Således har jeg brugt omkring ti minutter på at decifrere en mail, der gik ud på at man kan få grupperabat i februar. Jo flere rejsende, jo mere rabat.
Selvom det i og for sig er bekræftende at jeg stadigvæk kan forstå (noget) finsk, har jeg altså tilladt mig at afmelde de finske nyhedsbreve, og tilmelde mig igen på svensk. Tror jeg nok.

jeg savner

Så er vi ved at være der

Mine ejendele er næsten pakket sammen. De vejer omkring 35 kilo, minus vandreudstyr. Det synes jeg er ret godt klaret. Det spændende bliver så at se hvor meget det koster at sende pakkerne til Danmark, for de er pakket i flere forskellige kasser og tasker. Jeg mistænker at jeg bør nærstudere postis prislister og ompakke så taskerne vejer præcist 9,5 kg, eller 19,5, istedet for 11 og 12 og 6 kg, således at det bliver billigere.

Ligeledes drager jeg ud på tur igen med retning mod Nordkapp, i første omgang tager jeg til Oulu i morgen, og derefter videre nordpå i Finland til jeg rammer Inari. Fra Inari kan man nemlig tage til Karasjok og derfra burde det være piece of cake at komme til Nordkapp. Eller noget deromkring. Og så tager jeg nedad mod Oslo, og regner med at ramme Far og Kari lige lidt før midten af august, og så kommer jeg hjem. Og iøvrigt skifter jeg adresse til Adams minikollektiv på Østerbro, så jeg er emigreret herfra.

Var der andet? Det føles lidt som om jeg har glemt noget...

U-turn

Så er jeg i Tampere igen, parat til at fejre fødselsdag for JP d. 13. juli, og skal ellers pakke mine ejendele sammen og sende dem hjemad. Jeg er nemlig slet ikke færdig med at være ude at rejse, og siden der både er ferie og penge på kontoen tager jeg afsted igen, når jeg er færdigpakket.

Så bliver det op nordpå i Finland og ind til Norge og Nordkapp, ned til Lofoten, Bodø og hurtigrute til Trondheim, og derfra bus hjem til far i Oslo og derfra til København.

Nu nåede jeg jo ikke rigtigt Nordkapp i denne omgang, og det var måske også lidt ambitiøst på knap to uger, hvis ellers man skal nå at se noget. Så rendte jeg jo ind i Rasmus i Trondheim, han var også på eventyr og på vej mod nord, og havde en bil med en ledig plads. Den tog jeg med glæde. Og da vi godt kunne lide hinandens selskab (nu ikke på den måde, hvis I tænker sådan, kan I godt tage og dyppe indersiden i en gang tredobbelt salmiakspiritus. Det var meget ærbart.)

Han ville gerne på fjeldtur, og det ville jeg faktisk også, så vi tog over Saltfjellene, og jeg blev sat af i Arjeplog i Sverige. Derfra tog jeg med bus til Umeå, hvor jeg sov på en meget pudseløjerlig campingplads (hvorfor er campingpladser altid lidt underlige?) og med færge til Vaasa og tog til Tampere, og nu sidder jeg her og synes det er gået meget stærkt det hele.

For tre dage siden sad jeg på et norsk bjerg, for to dage siden lå jeg i et telt og delte rom og røverhistorier med Rasmus i midten af Sverige, igår rejste jeg hele dagen, og nu er her alt for mange vægge.

Nyheder til verden om mig

• Min mor har været på besøg. Det var hyggeligt.
• Jeg skal til bryllup hos far og Kari i Oslo i morgen. 
• Bagefter tager jeg til Nordkap med mit telt og Henrik.
• Så tager jeg tilbage til Tampere gennem Finland.
• Der vil følge opdateringer, når jeg har adgang til en computer med net.

Tommy spillede klaver for mig

Tre dages rock'n'roll. Nu skal jeg bare skrive en artikel. Og hvordan er det lige man får det ned på papir, når nu man ikke har skrevet om andet end politik i Finland i løbet af det sidste halve år, og egentlig ikke ved særlig meget mere om musik, end at man godt kan lide det? Jeg er jo ikke nogen rigtig rock-babe i virkeligheden. Men så er jeg jo heller ikke helt til hvide, nystrøgede skjorter og artig politikersladder. Og det gik jo meget godt. Fake it till you make it, I guess.

Jeg har  ikke et kamera, der egner sig til at tage koncertfotos med. Men I får lige Mötley Crüe på klaver. Sig hvad I vil , flertallet på bloggen holder nok ikke særlig meget af sådan en bande ballademagere, men der er en grund til at de er blevet så store. Entertainere, og efter 25 år synes de stadigvæk det er sjovt. Og mit nye yndlingsband er Bullet. De gav den gas. Kiva svenska killer!

Nu har jeg været ude

Det var sjovt, og absolut på høje tid at lave noget andet og mere underholdende, end at ærgre sig over alle de lektier jeg burde sidde med. 

Dog har det resulteret i at jeg har foretaget mig absolut intet som helst fornuftigt hele dagen i dag af bare træthed (nej, ikke tømmermænd, jeg er i stand til at være sent oppe uden at være fuld). Klokken 5 kapitulerede jeg og snuppede en lille lur på tre en halv time og vågnede til en helt ny aften  fyldt med solskin. Nu bliver det vel natskrivning istedet, efter noget sen aftensmad. 

Roskasta

Når nu man har sit skrald bioøkodynamisk opdelt efter fine finske principper med bioskrald, papirskrald, metalskrald, glasskrald, dåse-og flaskepants (hvilket jo teknisk set ikke er skrald, men byttemateriale til fulde dåser og flasker) og resten, hvor hører gulvopfej så egentlig til? 

Det består jo mest af pistacheskaller, lange hår og støv, hvilket teknisk set må være biologisk nedbrydeligt. 

En gang i mellem er der jo også sytråd, genbrugstøjsprismærker og uidentificerbare plasticstumper i. 

Skal man sortere sit gulvopfej? Eller bare kategorisere det under "resten"? 

Iøvrigt regnes teposer som biskrald heroppe, men de der små metaldimser som klipser tråden fast til papirmærker er vel ikke biologisk nedbrydelige? 

Burde man pille dem ud og lægge over i metalskraldsbunken? Skal papirmærket så over i papirskraldet?  

Burde jeg snart se at komme lidt mere ud?

I må godt grine nu

Jeg har været ude at spille golf i weekenden. Jeg var faktisk ikke helt dårlig til det. Bolden kom næsten i hul! Og det var heller ikke helt kedeligt. 

Dog kan jeg stadigvæk ikke helt forstå den verdensomspændende popularitet.  I princippet er golf en lige så sær en sport som dart eller curling. Og vi er enige om at "verdensmester i dart" ikke er en fed titel, vel? Men verdensmester i at putte en bold i et hul med en pind - ham betaler vi mange penge!

morgenstund har guld i mund

Tirsdag morgen stod jeg op klokken fire, for at tage på fugleekspedition med mit filosofihold.

Vi gik ad små stier ved Gammalstadsviken, der ligger fem-syv kilometer fra Helsingfors centrum.

Fuglene vækkede hinanden, og tog morgenbad i verdens pæneste badeværelse

Helt stille, bare fuglesang og flaprende studentergummistøvler

Solen stod op. Vi så fasaner, dyk-, grå- og nogle andre ænder, fiskeørn, hejrer, blishøns og en masse måger. Og en gulspurv!

Så kom vi til en lille hytte på en lille ø i en lille bugt, hvor vi tændte bål, drak morgenkaffe, spiste franske pastiller og talte om Husserl.

Var det noget for filosofferne derhjemme?

Kyllingeben

Nu er det blevet rigtigt forår, så jeg har været ude at promenere i blå kyllingeben og blomstret sommerkjole. Strømpebuksebenene er hvert sit par, det ville ellers være sejt med tofarvede!

In the Mad Hatter's Country

Sidste weekend 

Denne weekend

sit-sit

Først minglede vi allesammen lidt smånervøst, jeg kendte slet ikke nogen, så jeg holdt godt fast i mit rødvinsglas og prøvede at lade være med at se fortabt ud.

Så var det tid til at spise- Aldrig har jeg betalt så mange penge for så skidt mad. 23 euro, og det var som taget ud af studenterkantinen (der i og for sig er udmærket, men kun koster 2 euro 50) Maden bestod af:

For lidt salat (og finsk salat er iøvrigt ikke videre spændende)

Noget flødekartoffelagtigt og steg-noget, ubestemmelig vegetarbøf til mærkelig menneseker som mig, samt lilla sovs.

Creme brulee uden brulee

Nogle ornli store rødvinsglas og en masse snapser medfølgende 37 studentersnapseviser

Så sang vi alle de der snapseviser, og et par improviserede frække  italienske versioner af børnesange. Forsangeren blev ret arrig , da vi flabede udvekslingsstudenter syntes det blev lidt trætsomt efter vise nummer 27, især da  størstedelen var på svensk eller finsk, og vi i modsætning til rigtige finske studerende hellere ville spise og tale med hinanden, end drikke os baskefulde.

Og så dansede vi, da natten var ved at blive sløret. Og jeg vinglede ned til jernbanetorget og fandt den sidste bus hjem klokken 1.30, og spiste natmad derhjemme. 

og så blev det torsdag

jeg har været til finsk studenterfest -sitsit - og er fuld og glad. Det er rart at lave andet end at arbejde. Måske er der et billede der er blevet godt, så får I det imorgen. Men nu skal jeg i seng.

påske i billeder

i Tampere skinnede solen 

i Kuopio var det koldt så man kunne tage ud at isfiske

jeg lavede selv hul i isen. Den var et helt isbor tyk.

Efter at vi fiskede, var vi i sauna. Her demonstrer JP  den korrekte brug af en meget finsk beklædningsgenstand: saunahuen

hvis jeg skulle blive i Finland ville jeg have en lille robåd 

så var vi ude og kigge på JP's fars arbejde.

der var mange underlige rør og måledimser 

og man kunne vaske bil der

Før det var rigtigt ferie var jeg inde på den her skole og fortælle om Danmark

jeg var også forbi JP's mors arbejde på rådhuset; her er festsalen med flygel og lysekroner

Nina den dygtige

Jeg skal bare prale i dag. Jeg var inde og kigge på min weboodi nemlig. Weboodi er sådan en dims på nettet hvor man kan se hvilke kurser man er på, og hvilke man har taget, og hvilke karakterer man har fået. 

Og jeg har fået en bestået (der var bare pass/fail) og to firtaller! Og fem er altså det bedste, og ifølge JP så smider de ikke om sig med karaktererne heroppe heller. Så det svarer til et ti-tal på den nye skala.  Det synes jeg er ret sejt!

nå, men det gik nu meget godt alligevel

Hende læreren var frygteligt uorganiseret. Men så har jeg i det mindste haft glæden ved at skælde læreren ud en gang i mit liv. Selvom det nok var mere "mor er ikke vred, mor er skuffet!" Men eleverne var søde, og da jeg først havdet vunget dem til at sige noget turde de egentlig godt alligevel, og havde så mange ting at sprøge om at vi næsten ikke nåede at høre Kim Larsen (Kringsat af fjender. Fordi teksten ikke er supersvær, men stadig udfordrende, og her tænkes mere på ligheden mellem dansk og svensk end lixtal.), som drengene kunne lide. Det var jo selvfølgelig de søde piger, der spurgte mest. 

Og jeg har fået en mumitroldsmagnet med Lille my, der jo er den næstsejeste mumitrold; Snusmumrikken er jo bare lidt mere cool end alle de andre, og en marimekkorefleks. Finland må virkelig være det eneste land i hele verden, hvor reflesker kan være en fancy og smådyr modeacessory, som faolk stolt flasher. Dog forståeligt og ganske smart i landet med evig vinter og mørke. 

Så nu holder vi påske hos JP's forældre, og det er meget stille. Jeg tror hellere I må få en helt separat post. For nu skal vi spise, er der en der hvisker til mig.

nu også som skolelærer

Jag landede i Kuopio i går aftes klokken 19, og blev proppet med finsk mad, hvorefter jeg skrev resten af mit oplæg til de finske skolebørn, da jeg endelig havde fået en mail, om hvor jeg egentlig skulle hen, og på hvilket tidspunkt. Da jeg kom frem til skolen (iøvrigt vil jeg mene at læreres lange sommerferie bliver opvejet af at de skal møde kl. 8 om morgenen, og have med teenagere at gøre), viste det sig at lærerne havde fået lige så lidt at vide som mig. Så jeg stod med to undervisere, der måske troede at det kunne være der kom en fra Danmark og fortalte et eller andet. De var dog søde, og eleverne hørte pænt efter, og spurgte høfligt da jeg tvang dem til at sige noget, og jeg fik en mumitroldsmagnet og lærerkaffe, da jeg skulle vente to timer mellem mine to lektioner.

Imorgen skal jeg vistnok konfronteres mede læreren, der var kontaktuansvarlig, og så vil jeg fryde mig enormt meget over at få den glæde at skælde en skolelærer ud for ikke at lave sine lektier.

Baggrunden er den at jeg jo er i Kuopio med noget der hedder Nifin, som bl.a. arrangerer nordiske skolebesøg i Finland. Og de kontaktede mig i begyndelsen af februar, og spurgte om jeg ville til Kuopio og fortælle om Danmark. Det ville jeg selvfølgelig gerne. 

Så jeg ventede på at læreren skulle kontakte mig, og skrev lidt frem og tilbage med Ronja, der arbejder på Nifin. Efter fire ubesvarede mails og fem telefonopkald uden noget fornuftigt udkomme, tog læreren sig så endeligt sammen igår, og skrev at jeg da gerne måtte få lov til at komme forbi til to separate timer kl 8.45, og næste helst kl 12 (jeg gjorde oprør, da det var dobbelttime og kom 11.30, hvor den begyndte), og en lidt upræcis adress (jeg havnede på den forkerte skole først). 

Og da 

A) de ikke skal betale noget, planlægge ganske lidt, og iøvrigt selv har bedt mig om at komme

B) jeg bruger 2x5 timers transport på at komme herop, får togbilletterne og madpenge som premie og også har andre ting at lave, synes jeg det var en temmeligt flabet mail at få. 

Så læreren skal have smæk! Iøvrigt har jeg stadig ikke fået nogen adresse til imorgen.

i den dybe finske skov

ligger der en lille by, der hedder Kuopio. Ok, helt lille er den ikke,  der bor omkring 92.000. Det må være med opland, for der var godt nok stille i julen. Og der skal jeg også holde påske, primært fordi jeg skal holde foredrag for frække finske folkeskoleelever om Danmarks ynder, og glæderne ved nordisk samarbejde. Det bliver interessant, idet finsk skoleundervisning mest af alt går ud på at få ungerne til at holde kæft og være dygtige, og jeg gerne vil have dem til at tænke lidt selv. Og især fordi læreren lissom ikke rigtigt har haft tid til at skrive mail om hvor skolen ligger, hvad de egentlig gerne vil have jeg fortæller om, hvornår jeg skal komme, om man kan vise slide-shows eller noget som helst andet. Særdeles ufinsk. 

Faktisk var jeg nødt til at ringe til hende, og så kom hun med noget luftigt "æh-bæh-bøh, det ved jeg ikke, jeg har ikke rigtigt talt med den anden lærer..."  

Så jeg må hitte på undervejs, og håber de i det mindste har en overheadfremviser.

Og så skal jeg jo bo hos JP's forældre, der ikke taler særlig meget engelsk, og jeg taler jo som bekendt også begrænset finsk. Se, det bliver også temmeligt interessant.