Viser opslag med etiketten non-fredag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten non-fredag. Vis alle opslag

lørdag den 28. august 2010

Lørdagsbeskæftigelser

  1. Hoppe frivilligt fra en kajak og ned i det brandmandsinficerede vand i Svanemøllehavnen. Fire gange.
  2. Bore huller i væg og sætte hylde og skab op.
  3. Rydde op i skab.
  4. Rydde op i papirer
  5. Støvsuge
Der findes heldigivs også morsommere beskæftigelser, såsom at gå i sauna, læse avis og bage tilfældigkage.

fredag den 11. december 2009

Ynkelig sygling

Jeg overlever også denne gang, men siden det er lidt udmattende at gå rundt om fælledparken, er jeg sandsynligvis ikke rigtigt rask endnu. Dermed ingen julefrokost hos CSA i morgen (tisværre, da det ellers plejer at være sjovt at drikke øl sammen med drengene), derimod noget varm kakao med flødeskum, fjernsyn, strikketøj og skrivning på en julegave til en meget sød ven (der er single, er der nogen derude, der mangler en kæreste?) samt gåen tidlig i seng. Og så skulle jeg måske daske forbi lægen og høre hvorfor jeg bliver syg hele tiden. Det kan jo være hun kan et trick.

fredag den 20. november 2009

Jeg er syg

Nu vil jeg gå i seng for tredje gang i dag. Har været oppe totalt set fem timer. Ynkelig i tiende potens.

tirsdag den 17. november 2009

Fix & elegant

Jeg har lige været på besøg hos min far i Norge. Og selvom jeg har været ude at gå ture i den norske skov, er det dog også ensbetydende med at jeg har indtaget langt flere kalorier end jeg plejer at gøre. Det gør jo så nok ikke så meget alligevel, for jeg plejer at være en sund ungdame, der ikke spiser mere, end hvad jeg bruger. Men her til aftes (hvor jeg mest har indtaget rødvin og islagkage) kom jeg til at se et program på tv-et -elller-andet-popsmart- om usædvanligt tykke amerikanere. Intet kan få nogen til at føle sig så slank som mennesker, der skal tabe sig hele personer, før de kan stå op. Som i på to ben. Og med mindre man begynder at snyde rigtig meget så er jeg 1,70 (og måske lidt tættere på 1,69 i virkeligheden) og vejer nok omkring 60 kilo. Dvs. helt og aldeles normal og alligevel findes der mennesker som skal tabe mere end min hele eksistens. Jeg forstår det ikke. Hvordan ender man der? At andre skal hente fastfood, så man kan opretholde kampvægten på 250 kg? Jo, det er forhåbentligvis stadig sjældent i vores fornuftige skandinavien, men de findes åbenbart. Fri mig for den verden, og til træning med Steffen og drengene i morgen....

fredag den 2. oktober 2009

Brænd ikke dine kantareller og andre visdomsord

Idag har jeg lært:

  • at man skal bekæmpe skribenternes syv døddsynder (pompøs tomgangssnak, lange sætninger, indforstået sprog, passive verber, verbalsubstantiver, lange og sammensatte ord, sproglig afsmitning) Var det klart?
  • sidste gang lærte vi at den journalistiske vinkel altid skal kunne udtrykkes i en aktiv sætning. Var det så bedre?
  • at fredagsbar i kantinen er ret kedeligt, når man har læst så lang tid på universitetet at alle dem man plejede at kende, er blevet kandidater og kommet videre
  • at en øl bare får dig (mig) til at blive træt og lektielæsningsdoven
  • at kantareller fortrinsvis ikke skal brændes på
Nå, men hvis ikke der kommer nogen og leger med mig, vil jeg sætte mig hen og spise chokolade og beundre min lysende globus.

onsdag den 25. marts 2009

Gider ikke!

Lave lektier. Gå på arbejde. Lave mad. Købe ind. Noget som helst. Det er bare en nondag hvor jeg kampvægrer som en treårig i trodsalderen. 
Men jeg tog mig sammen til at gå en tur og fandt en fin udsigt at kigge på (som jeg vil gå tilbage og fotografere en anden dag) og købte ind og puttede noget nem mad i ovenen, og nu skal jeg altså tage mig sammen og lave lektier. 
Ja, beklager, jeg er uinspireret og kedelig for øjeblikket, ergo bliver indlæggene det også. For øjeblikket måtte det gerne tage at blive maj snart, så jeg kunne komme til at lave ting jeg synes er sjovt. Nemlig.

PS. jeg synes altså at det er umanerligt dumt at anskaffe sig en chihuahua og andre bjæffende rotter der skal iføres frakke for ikke at fryse ihjel når man bor i et land som Finland. Eller er det bare mig?

lørdag den 7. marts 2009

Bøllespire

Lige nu føler jeg mig som en bøllespire, der vil ud og lave ballade om natten, men  JP gider ikke, for han er blevet for gammel til at være en bøllespire.
Så istedet har jeg tævet ham i TP (vi kæmpede om hvem der skal gi den næste/første koncert) og drikker stikkelsbærcider. 
Det hedder iøvrigt karviainen siideri på finsk, og hvis man fjerner et i, bliver det til karvainen siideri, og betyder behåret cider.