Metablog

Mine kære, jeg kan ikke følge med. Her er det nye projekt: http://udpaatur.blogspot.com. Der vil forhåbentligt være lidt mindre sporadiske opdateringer. Måske skriver jeg også lidt om ting, der er udenfor tur-kategorierne.

Godnat

Jeg er så træt at jeg ikke kan sidde lige på stolen, mens jeg læser blogs og spiser kogechokolade. Og i morgen skal jeg på arbejde og til fest i roklubben og på søndag skal jeg være underholdende med ham der den søde, og på mandag skal jeg også et eller andet og jeg har meldt mig til etkajakløb på firs kilometer og jeg har gang i et halvhemmeligt projekt, som I må se når der er lidt mere. Derfor er her lidt stille.

Mig og barnet

Kiras lillebror bor hos os i øjeblikket. Vi har indført husregler om at man skal smage på maden, men ikke behøver at spise op, hvis man ikke kan lide det. Desuden er der dessertbegrænsninger, selvom han er i voksealderen, og det næppe gør så meget.
Og her citerer jeg mig selv, efter at knægten havde sagt tak for mad og var løbet ind til sit computerspil "men dem, der godt kan styre sit sukkerindtag uden pædagogisk indgriben, må gerne tage scones til morgenmad". Det er tydeligvis ikke mig, for jeg kom til at spise scones og lakridser til anden dessert. Jeg vokser muligvis også. Bare sidelæns og ikke opad.

Lukket på grund af personalefest

Jeg skal til polterabend på et tidspunkt indenfor nærmeste tidspunkt. Jeg foretager nogle virkelig mærkelige indkøb for tiden. Der kommer billeder. Og tekst og opskrifter.

Norge, Ål og omegn

 I Ål skulle vi op og kigge på fjeldet, om tirsdagen kun på en cykeltur, hvor vi moslede op og ned ad alle veje og stier vi kunne komme til, og lidt udenfor, når stien pludselig endte ved et gærde foran en hytte eller fjeldgård.

 Onsdag havde jeg betemt at vi skulle rigtigt op i fjeldet og sove i telt. Min lydige menige fulgte med og så passende kejtet ud på feriebilleder som man skal, på trods af at der blev skumlet lidt om regnvejr, fjeldkuller og gale nordmænd.

For enden af regnbuen finder man dog altid skatte, i dette tilfælde en offentlig jagt- og fårevogterhytte, som dog står aflåst, lige ved en nydelig sø, og har en yndig græsplæne osm var det eneste tørre sted i miles omkred, hvor det var nogenlunde til at sætte telt op.

Solen brød enddog frem mellem regntunge skyer, så det var muligt at gå bagom huset uden at blive våd, og lave elggryde med svampe på min wunderbare multifuelbrænder. 

 Dagen efter var det strålende solskin, hvor man kunne sidde forknyt på en sten og blive portrætfotograferet. Vi gik over passet, ned til en anden sø, hvor der lå en cafe med et vaffelbageri, hvor vi tømte vores lommer og kun fandt en dansk daler. Vi havde dog fårepølsemadder med, og der er altid gratis vand overalt i de norske bjerge. Så gik vi hjem af mere eller indre veloptrådte stier, en del fandtes ikke på kortet, men pegede i hvert fald den rigtige vej.

Der kunne man sidde og være lille i et stort landskab.

Finde flaskeposter fra påsken 1957, vi lagde den tilbage igen.

Og til sidst kom vi hjem til et aftenbad i vores helt egen sø.

Fredag gik vi hjem, efter et morgenmåltid bestående af pandekagkugler, for det regnede og den menige ville kun være en del af tomandshæren såvidt yderligere fremstød foregik med en tør hytte som base. 

Der nåede vi at flytte kvas, bade i iskoldt brøndvand, lave helt utrolig meget mad, cykle flere ture, kigge på elve, der strømmede over og klappe en masse køer, før vi søndag eftermiddag fandt vejen ned til Ål, og blev kørt de sidste par kilomtere til stationen af ejerinden af den lokal ecampingplads, der også kunne oplyse om de sidste dagers nyheder og skrækscenarier. 

Norge, Oslo

Vi kom til Norge med bussen lørdag aften, tog t-banen hjem til Østerås efter at jeg havde brokket mig længe og inderligt over upassende weekendkøreplaner, fandt nøgle på det meget hemmlige sted og lagde os til at sove. Dagen efter blev der testet nye vandrestøvler, der heldigvis ikke gav vabler, og pædagogisk demonstreret hvorfor bomuld er forbudt på vandreture og hvorfor man altid skal have ekstra mad med. Der kan komme sultne ællinger forbi, der er så nuttede, at man er nødt til at give halvdelen af sin madpakke væk til dem. Om mandagen afleverede vi rygsække på min fars arbejde og tog på sightseeing før toget kørte til Ål. Vi var meget turistede.

 Udsigt fra Akershus fæstning

Udsigt fra slottet

Selve slottet

Rejsemakker. "Se kejtet ud" sagde jeg, og det gjorde han så.

Vi tog toget op til Ål, hvor vi provianterede mad til mindst en måned og blev hentet af Kari.

Mad people in a mad world

Jeg har ikke været i nærheden af hverken Oslo eller Utøya, mens nogen skrækkeligheder skete. Min far var på arbejde og hørte braget i Oslo centrum.
Avisforsider så man ikke tror det er sandt. Lys i vejkanten langs Buskerud, og et suk igennem bussen, da vi opdagede at her, lige her, der skete det, der ikke må ske.

Det mest ærgelige indlæg...

Nåhmen, jeg tager til Norge på ferie og Jylland bagefter. Jeg skal besøge noget der hedder Vendel, med ham den søde. Til gengæld tager han med på telttur i Ål i regnvejr. Jeg lover at skrive når jeg kommer hjem. På spejderære.

Jeg er i live

Hvis man vil ha' bevis, skal man se vejret før nyhederne på TV2 i morgen.

Hjärnarp

Hjärnarp er en lille by i sydsverige. Min far, der har lært mig at holde af fjollede ord med flere meninger, smågrinede altid lidt for sig selv, hver gang vi kørte forbi vejskiltet på vej mellem København og Oslo. På dansk er arp en harmløs hudsygdom, der består af fedtede skæl i hovedbunden, som man kan løsne op med babyolie og gnubbe af. For at forhindre gendannelse af arpen, er det godt at massere hovedbunden.
Min hjerne har arp i dag. Den er fedtet og skællet, og trænger til noget massage, der kan løsne op og gnubbe de gamle ideer af, så der er frisk udsyn til verden. En lille pause.

Dumme spørgsmål

Hvorfor har atamon egentlig en udløbsdato?

Lidt er også noget

Men når man sidder indenfor og voldhader på sit speciale, er det altid noget at kioskfyren helt klart godt gad flørte, selvom jeg er iført to kilo slik, pirat-shirt, hættetrøje, armybukser og et livsopgivende udtryk. Hvis nu bare man selv gad...

Kære cyklist

• Lad være med at køre ind foran mig og bremse pludseligt op. Eller svinge til højre. Det er dumt og din egen skyld at jeg kører ind i dig.
• Husk også lige at vise hvornår du gerne vil drejer og stoppe og sådan. Med en arm ud til en side. Eller op. Tak.
• Din cykelhjelm er ikke et magisk skjold, der værner dig mod alle farer.
• Det er dine cykelbukser og neonfarvede trøje heller ikke. Og de gi'r ikke ekstra fart. Du kan stadigvæk blive overhalet af en lille fartdjævel i uniformsbuks på et gult skramlelyn med tre gear.
• Se dig lige bagud for du kamikazeoverhaler midt i det hele.
• Og hold til højre hvis du cykler langsomt. Hvordan kan du egentlig cykle så langsomt uden at vælte?
• Jo, du cykler langsommere end mig. Også efter næste røde lys. Er du sød at blive omme bagved, så jeg slipper for at overhale dig i hvert eneste kryds fra Nørrebro til Amager?
• Kære venne/kærestepar. Det er ikke altid til at se forskel, men uanset hvad er det pisseirriterende når i fylder for tre cykler og holder i hånd og snakkecykler enormt langsomt og ikke gider flytte jer, fordi I er så forelskede i jer selv.
• Og dig med den hvide sommerkjole; husk at tage trusser på. Det har ekshibitionistiske konekvenser, når du cykler.
• BTW, beklager egne ekshibitionistiske tendenser i onsdags. Jeg vidste ikke at den kjole var så kort. Men jeg havde trusser på!
• A propos numser; ham med den pæne af slagsen må gerne cykle lidt længere, end bare over Knippelsbro. Er du helt sikker på du ikke skal ind mod Nørrebro?
• Men hvis du ikke kan høre min ringeklokke for din Iphonemusik, anser jeg det for at være min ret at råvve af dig, til du flytter måsen. Drop det dér fornærmede blik; verden er ikke din appelsin. Du må deles!

men det er god udsigt fra kontoret

Jeg har arbejdet 24 timer og et kvarter i løbet af de sidste to dage. Solgt trillioner af billetter, fundet glemte sager, forhindret folk i at begå ufrivilligt selvmord ved at stå op under broer eller hoppe ud mellem båd og bolværk, hjulpet små børn og hunde og gamle damer om bord, næsten selv faldet i vandet fordi folk insisterer på at slæbe tunge kufferter med de ikke selv kan løfte og skal have hjælp med, sørget for at forvirrede russiske damer når deres fly, fortalt hvor man skal af, hvis man vil ombord på Queen Anne, haft besøg af min far og Kari, sejlet med fulde ungarske læger på kongress, fået middage og tiloversbleven rødvin, flyttet motorbåde det lå på vores plads, skældt tumper ud& blevet skældt ud af tumper, fået foreviget mine fødder en milliard gange, sejlet lidt båd, samlet skrald, pudset vinduer, og lagt til og fra sådan cirka 70 gange, set tre bungeejumpere og nyhavnsbroen oppe hver dag. 

Wotan fra sumpen i Køge på vej ind i Nyhavn

Aftenvand fra arsenaløen mod operaen og marmorkirken

Venner med talenter II

Camilla var iøvrigt helt fantastisk på sin debutkoncert! Hun spiller vist ret meget den næste måneds tid. Se og hør mere her og her. Bliv venner med hende på facebook, hvis du vil inviteres med næste gang.
Resten af aftenen fortsatte med øl og hygge og sludder & sladder, til klokken blev to og nogen vil videre og vi ikke kunne blive enige om hvor videre var, og jeg tog hen og sov. Hos én, der er rar, og laver morgenmad til mig og klapper mig på hovedet, når livet er hårdt.

Guddommeligt grønt & fantastisk fisk til to

Jeg lavede mad forleden. Rigtig mad, og ikke bare stegte æg med pølser og kvalme.  Det blev eksotiske fiskedeller og de bedste grøntsager jeg nogensinde har lavet, vi åd det hele, så der er ingen billeder, og mine bukser skulle knappes op. Det var så godt, at jeg var nødt til at rose maden op til skyerne og blev lidt lykkelig indeni. Det skal I selvfølgelig have opskriften på.

Fiskedeller:

en pakke hakket torsk á 500 gram
den gule skræl fra en økocitron
soya
stærk chilisovs
et halvt bundt koriander
en bid ingefær og et fed hvidløg- rives

Rør torsken med alle ingredienserne og lad stå og trække lige så længe som det tager at ordne grøntsager.

Kartofler:

skrællede kartofler - koges. Man kan også lave ris til, det passer muligvis bedre, men vi har altid kartofler, der trænger til at blive spist, selvom jeg synes jeg spiser kartofler til alt.

Grøntsager:
To porrer
Noget paksoi - sådan en asiatisk kålfætter
Lidt kejserhattesvampe

Renses og skæres i strimler og lægges i separate bunker, så de er parate til at blive hældt på panden. Grøntsagerne kan godt byttes ud med hvad man nu har i køleskabet, det skal bare være noget, der egner sig til hurtig stegning på pande. Kålroe er nok ikke supergodt.

Her begynder du at stege fiskedellerne i rigeligt olie, de skal være små og sprøde og lysebrune. Når de er færdige, lægges de på en tallerken, og holder sig varme under et låg. På den samme pande i den samme, lidt fiskede olie steger du grøntsagerne. Det lyder måske lidt væmmeligt, men tricket kommer her:

Grøntsagssnask:

et par fed hvidløg - de skal rives, ikke presses!
ingefær - se ovenfor
en masse stærk chilisovs
den anden halvdel af korianderbundtet - gem lidt til pynt
soya - ret meget
en klump kandis eller lidt honning eller noget andet sukkerstads - dog ikke lakridsbolcher
citronsaft fra den skrællede økocitron, gem et par skiver til servering

Hvidløg og ingefær hældes på panden og fræses af - de må ikke brænde på! Soya, citron og chilisovs kommes også på nu, og øjeblikket efter hælder du porrer og svampe over på panden. Når det er faldet lidt sammen, ryger paksoi og koriander også derop, og varmes igennem så det falder sammen. I alt skal det have noget i retning af fire-fem minutter. Drys sesamfrø og koriander over og såfremt paksoi'en har lavet en fin lille gul blomst inde i midten, kan den bruges til at pynte med - blomsten er spiselig.
Grøntsager, fiskedeller og kartofler serves med en citronskive og lidt ekstra koriander. Regn kun med rester hvis du laver dobbelt portion og kan lokke med en god dessert. Nye jordbær for eksempel. Jeg tror oven i købet et er relativt sundt.

Jamen, burde du ikke være færdig snart?

Hvis jeg får det spørgsmål igen,så går jeg min vej. Jeg sidder og skriver og retter og skærer fra og sætter til og sammen. Spiser alt for meget slik og alt for få æbler. Streamer DR's jazzkanal, så det er en anelse mindre trist at sidde alene i regnvejret. Det er sjovere at sejle.

Jeg har sat d-vitaminerne væk

Det lykkedes mig at blive skoldet inde i øret i går. Jeg havde taget solcreme på, men først ude på vandet, hvor man ikke kan se sig i spejlet og tjekke alle stedet. I gar aftes kunne jeg kun sove på venstre side, for højre øre var en kakkelovn. Jeg vidste godt det med skilningen, men indeni øret? Det er første gang.

Jeg spiser også - morgenmad til aftensmad

Altså,  det der arbejde er faktisk meget fint og hyggeligt, men ikke så blogegnet. Hvert fald ikke på regnvejrsdage, hvor der gennemsnitligt er fire kunder med på hver tur. Når jeg er færdig med at være på arbejde, tager jeg hjem og spiser og sover. Det er heller ikke så spændende.
Dog får man en solid appetit af al den friske luft, og hver dag har jeg haft en større  madpakke med, og kommer stadigvæk hjem og er ved at dø af sult.

Så laver jeg amerikansk morgenmad til aftensmad.

Sæt nogle nye kartofler over, huske rigeligt salt i vandet. To frosne pølser skæres i småbidder og steges på panden (stegepanden, ikke din egen skaldepande). En klat cremefraiche blandes med purløg, salt og peber - det er dressingen man kommer ovenpå al maden. 2 æg og en klat cremefraiche blandes med salt, peber og hvidløg og steges til omelet på pølsepanden - husk at fjerne pølserne først. Når omeletten er færdig, ruller man den sammen og lægger på siden af panden, hælder pølserne på igen og varmer dem op igen.
Kartofler, omelet og pølser hældes over på en tallerken og garneres med dressingen.
 Til dessert anbefales lidt frugt for at tage den værste fedtede fornemmelse.

Jeg fik lov til at styre lidt i havnen, da bådføreren godt kunne bruge en benstrækkerpause. Det var skæg. Det er også skæg når amerikanere siger ting som: "What are you saying when you speak that other language?  I was told the tour was guided!" "Uhm, well, ma'am, that's when I'm guiding in Danish, since we also have guests here from Denmark. It's the exact same things I'm saying." 

Men hvordan skulle hun også vide at de indfødte ikke taler engelsk. Før sommeren er ovre, skal jeg have bildt nogen ind at vikingerne bor i reservater.