- Læser roman den halve nat, så jeg glemmer at stå op morgenen efter og først vågner klokken elleve, når det alligevel er for sent at tage på RUC.
- Skriver forskningsinterview ind og synes det er så kedeligt at jeg ender med at google Tara Patrick, fordi nogen har skrevet on hende i en blog, og der står man ikke skal google hende, når man er på arbejde. De har ret.
- Glemmer at hælebaren lukker klokken 17.30, så jeg ender med at have min farfars ridestøvler med ned i roklubben.
- Aflevere en bog til tiden for første gang denne måned.
- Ror ni kilometer i kajak på blikstille vand i Øresund med gylden solnedgang.
- Sms'er min mor for at bede hende om at tage jord med i morgen, til når hun kommer til fødselsdagskage. Fordi jeg vil prøve at plante en bid ingefær, der har ligget i vores store morter og spiret. Det er da klart.
- Spist alt for meget chokolade og lakrids.
- Og synes stadigvæk at det er meget kedeligt at skrive forskningsinterview ind.
mandag den 13. september 2010
Ting jeg gør
lørdag den 11. september 2010
Det var en god fest
Jeg tager lige mine chips og mit slik og lægger mig ind på sofaen og dør af tv-overdosis.
torsdag den 9. september 2010
Hip Hurra!
Idag er det nemlig Ninas fødselsdag og alt det der halløj. Jeg er dog blevet så gammel efterhånden, at det vist mest er mig selv, der synes det er vigtigt med fødselsdage, til gengæld er jeg stadigvæk lige så begejstret for muligheden for fest og gaver som en femårig.
I hvertfald skal jeg ikke noget særligt i aften, så hvis der er nogen der har lyst til at tage mig med ud til varm kakao og boller, er det helt i orden med mig.
Men nu holder jeg også fødselsdagsfest i morgen, fordi det passer bedre med fredage, og der vil være en 14 sider lang drinksliste med mærkværdige drinks, turbaner og hatte til de 14 første gæster ud af de nogen-og-tredive der kunne komme, pølsehorn og fødselsdagskringle og festligheder generelt.
Så hvis nu du ikke har noget at lave i morgen aften, er det mig der gi'r.
I hvertfald skal jeg ikke noget særligt i aften, så hvis der er nogen der har lyst til at tage mig med ud til varm kakao og boller, er det helt i orden med mig.
Men nu holder jeg også fødselsdagsfest i morgen, fordi det passer bedre med fredage, og der vil være en 14 sider lang drinksliste med mærkværdige drinks, turbaner og hatte til de 14 første gæster ud af de nogen-og-tredive der kunne komme, pølsehorn og fødselsdagskringle og festligheder generelt.
Så hvis nu du ikke har noget at lave i morgen aften, er det mig der gi'r.
onsdag den 8. september 2010
Det' en bytter - muligvis forældreuegnet
Nåmen, jeg har kommet til at kysse lidt på en dreng på det sidste. Det er der i for sig ikke noget voldsomt usædvanligt i, denne gang var det bare én, som jeg nødvendigvis ville komme til at se igen uanset hvad. Det kan jo være lidt problematisk, og det var det også, for det skulle være lidt hemmeligt og sådan.
Dog fandt vi efter en weekend med temmelig intenst samvær ud af at vi kan ret godt lide hinanden, men nok ikke på den måde. Så jeg var ude og foretage verdens mest hyggelige breakup, og har ikke længere nogen at kysse på , men til gengæld vistnok en ven. Og det synes jeg faktisk er ret ok.
tirsdag den 7. september 2010
Dagens gode råd
Generelt er det en god idé at svømme ned mod havbunden, fordi hajerne går efter de lette ofre i vandoverfladen. Man skal undgå at plaske, for hajer hører alt. Desuden er det ekstremt vigtigt at forholde sig roligt og blot svømme stille væk.
mandag den 6. september 2010
Sidste øjeblik
Nu er det jo ret snart jeg har fødselsdag, men jeg har opdaget at der er flere ting jeg ønsker mig.
På højeste prioritet er et liggeunderlag, da mit trofaste finske huvi retki bogstavelig talt har udåndet (og jeg har fundet ud af at man kan få liggeunderlag i damemodeller, med ekstra polstring i numseregionen, hvor damer jo ofte er lidt mere solidt bygget, og dermed ligger underlaget fladt. Så man slipper for at blive kold på rumpetten).
Ellers vil jeg gerne have en tresæsonssovepose og en våddragt til svømme/surfe/kajakbrug.
søndag den 5. september 2010
De havde også øl og chokolade
jeg kom til at tage på kajaktur med roklubbens kajakteam. Torsdag aften skulle jeg egentlig have været til racerkanintræning, så vi kan vinde over studenterne inde ved sidden af, når der er svanemøllematch i morgen. Men en fra holdet havde aflyst på grund af panik på arbejdet, og så kunne vi pludselig slet ikke komme ud at ro, og var på vej ind til de temmelig kedelige ergometre.
Dog blev jeg reddet af kajakholdet, der stod og skulle til Sverige og havde en aflysning på grund af sygsom, og dermed en kajak og teltplads i overskud. Så da de spurgte om der var nogen, der ikek skulle noget den her weekend og gerne ville med, rakte jeg hånden op og sagde 'Hér!'.
De gav mig en halv time til at pakke, og torsdag aften stod jeg så på en campingplads i Sverige, istedet for at sidde og skrive interview ind.
Fredag formiddag roede vi udover den svenske skærgård, spiste madpakker på en lille ø, fandt en anden lidt større ø med bålplads og dasplads og slog telte op for natten, spiste gryderet, drak rødvin og bålede.
Lørdag gjorde vi det hele en gang til, og søndag fortsatte vi til den aftalte afhentingsplads, og øvede grønlændervendinger, mens vi ventede på at blive hentet. Jeg øvede mig mest på at komme ned i vandoverfladen og skubbe mig op igen uden at ryge hele vejen under.
Det er trods alt første gang jeg er ude i kajak, siden dengang da jeg var lille og min far tog mig med, og jeg har ikke været med til anden træning end entringsøvelser i havnen en enkelt gang.
Heldigvis er havkajakker taknemlige, og vejret var så godt at alle min fregner er regenereret fra de sidste ugers regnvejr.
Og det var så meget sjovere end at sidde og skrive speciale; og jeg ville slet ikke hjem igen. Ikke engang selvom jeg havde pakket fleecepose istedet for min kolonorme -20grader-soveposer og ventilen i mit liggeunderlag er afgået ved døden.
Abonner på:
Opslag (Atom)