Julegavelaveafsløring

Og nu gives de sidste hjemmelavede julegaver væk i morgen, så jeg bliver nødt til at demonstrere dem nu, før de pakkes væk i avispapir og hjerter, og håbe på at ingen smugkigger. Hvad man ikke kan lave med lidt rensdyrhorn og værktøj. Og ret meget tid.

Jul før jul

Mandage lige før ferien skal lige have lidt ekstra gas, så derfor holdt Kathrine og jeg fin-kjole-og-overskægsmandag. Kathrine fik partyboy overskægget, der matchede hendes nyindkøbte yndighed. Jeg blev til skurken.


Så lavede vi chokolader i massevis til julegaver.



Et par dage senere sad vi ved det samme bord og pakkede julegaver ind i avispapir og sejlgarn på samlebånd, og stemplede det alt sammen med hjerter og tøjfarve.


Lillejuleaften fandt vi den allerstørste gryde frem og lavede gløgg. Den var ikke særlig god. Heldigvis havde Kathrine stadigvæk tyske øl, så drak vi dem istedet for. Og spillede Tekken 3 på hendes gamle nintendo. Adam endte med at blive et rensdyr.


Jeg og Kathrine fandt overskæggene frem fra i mandags, og tilføjede en lille hat.

Og når man så har fejret jul er en enkelt aften helt alene i kollektivet med thepunch, chokolade og småkager ikke at foragte


Så kan man sidde og læse helt i fred og ro

Og julefreden sænker sig

Julen var hvid i år. Jeg og Adam gik tur i fælledparken og tog billeder af al den fine hvide sne, før den forsvandt. Og det gjorde den jo ret hurtigt.


Og julen blev fejret hos Farmor, med et diskret lille juletræ.



Sammen med farmor og far og storebror




og der var masser af gaver og and til julemiddag

Julegavelave

Jeg har produceret julegaver siden sidst, men der kommer altså ikke billeder op før tidligst den 25. Ellers er det jo ikke en overraskelse! Der er både ting, der kan spise, og ting man lære af og ting der pynter. Og den ene er ikke helt færdig endnu, for det er et noget større arbejde, end jeg regnede med, men ganske hyggeligt.
Jeg var også inde i politikens boglade og købe en julegave, det var en fejltagelse at gøre den sidste lørdag før jul. Hold fest (eller netop ikke) hvor er der mange menenkser, og hvor ter mennesker sig bare åndssvagt, når de er så mange! Jeg troede det var meget normalt at man flytter sig, hvis man kan se at man står i vejen, men nænej, man skal sige, at man skal forbi og de står i vejen, ellers kan folk stå længe og kigge dumt på én. Måske er jeg bare blevet finsk. Dog, jeg regner ikke med at folk har øjne i nakken, kun at de bruger dem, de har siddende foran i hovedet.
Så jeg nåede ikke rigtigt til træning idag, det må blive svømmehal i morgen. Da skal jeg også forbi statens museum for kunst (der kan man vel slippe for juleriet) og kigge på et billede af Dürer, og så skal jeg bage småkager. Dejen ligger og samler smag i køleskabet nu.

Apropos hurra

Så har Ivan fået kopieret sin nøgle (til erstatning for den han smed væk), så nu slipper jeg for at stå op og lukke ham ind når vi er A) begge to fulde B) han fuld og jeg træt, C) han fuld og jeg fuld og lige gået i seng.

Forskønnelse af hverdagen

Dertil hører luxusen at tage til opera på en mandag (uden at betale noget for det hvis man er under 35) og høre Tannhäuser, som jeg ikke kendte i forvejen, men som inkluderede fantastiske kostumer, sangere, koreografi og sceneri, og som jeg virkelig godt kunne lide, uden at have særlig meget opera før, hvis man ser bort fra damerne i blåt hår og sølvræv, der taler for højt, mens de dygtige mennesker synger, og kigger disapproving på folk i anorakker.
Ellers kan man tage ud med sine alle tiders yndlingsmennesker og drikke øl på barer på Frederiksberg (der findes steder uden damer med blåt hår og sølvræv) og opmuntre dem der, der er ved at være færdig med specialet og dem, der har bestemt, at der findes andre ting i livet end specialet.
Og så har mig og Kathrine selvfølelig indført at om mandagen har man fin kjole på. Hvornår skal man ellers få dem brugt?

PS; ifølge den der tæller jeg har oppe i hjørnet er der nogle flere end blot min familie og allerbedste venenr (som i dem jeg taler i telefon med hveranden dag), der gider læse om hvad det er jeg foretager mig i min meget almindelige hverdag. Jeg er smigret og nysgerrig. Men hvem er I? Og hvorfor læser I med? Og er der noget I vil høre mer/mindre om?