Præsenter gevær!

Jeg hedder Nina. Jeg er syg. Skriveøvelse midlertidigt udsat.

Den store stilhed

Det er ikke sådan at jeg er forsvundet. Det er bare sådan, at jeg tvivler på hvor interessant det er at læse om at jeg morgenbader og sidder på kontor og skriver speciale om noget med filosofi og ligestilling, og så tager jeg til træning og sidder og hiver i en snor, og så tager jeg hjem og spiser aftensmad og går i seng.

Derfor har jeg stjålet noget inspiration, så der er noget at læse om, og den ene abonnent jeg ikke er venner med i virkeligheden (hej Line!), ikke giver mig op fordi jeg er blevet for trist og kedelig. Hold ud, hold ud, snart kommer jeg tilbage til verden.

I mellemtiden:

Dag 01 - Præsentere mig selv

Dag 02 - Min første kærlighed

Dag 03 - Mine forældre

Dag 04 - Det spiste jeg i dag

Dag 05 - Hvad er kærlighed?

Dag 06 - Min dag

Dag 07 - Min bedste ven

Dag 08 - Et øjeblik

Dag 09 - Min tro

Dag 10 - Det havde jeg på i dag

Dag 11 - Mine søskende

Dag 12 - I min håndtaske

Dag 13 - Denne uge

Dag 14 - Det havde jeg på i dag

Dag 15 - Mine drømme

Dag 16 - Mit første kys

Dag 17 - Mit bedste minde

Dag 18 - Min bedste fødselsdag

Dag 19 - Detta fortryder jeg

Dag 20 - Denne måned

Dag 21 - Et andet øjeblik

Dag 22 - Det her gør mig oprørt

Dag 23 - Dette gør mig glad

Dag 24 - Det her får mig til at græde

Dag 25 - En første

Dag 26 - Min frygt

Dag 27 - Mit yndlingssted

Dag 28 - Det her savner jeg

Dag 29 - Mine ambitioner

Dag 30 - Et sidste øjeblik

weekend helg wochenende viikonloppu fin de semana

Det er jo fredag. Fredag skal fejres med fjollet film, fredagsslik og fredagshygge. Det ser oven i købet ud som om jeg er ret alene hjemme, og det virkede at råbe af de andre i køkkenet i går ("Mor er ikke skuffet! Jeg er nemlig ikke din mor! Og jeg er pikkevred! For her er for klamt!") for det ser ualmindeligt nydeligt ud.

Desuden har jeg pillet filosofiske argumenter fra hinanden og lavet en plan over næste uges arbejde, der inkluderer et seminar om mainstreaming. Så lærte vi også noget i dag.

Samfundsomstyrteren Kurt

Når man læser kommunikation, er det en god idé at tilmelde sig kommunikationspostlisten. En hel del kommunikationsstuderende laver noget, der indbefatter spørgeskemaer. Gerne kombinationen spørgeskemaer + studerende (navlepillende projekter - det kender jeg ikke noget til). Derfor får man en frygtelgi masse spørgeskemaer tilsendt på den der kommunikationspostliste.
Enten kan man bare besvare dem - det gør man i starten. Efter 27 spørgeskema i løbet af de to første uger af første semester, bliver man træt af dem og trykker ignore resten af studietiden. Indtil man begynder at skrive speciale og keder sig og for et let ondskabsfuldt forhold til akademia og unge naive studerende. Så forvandler man sig til Kurt, 47, håndværker, fra Nordjylland, der holder meget af opera, ekstrabladet, charterrejser, James Joyce og canadisk indierock.

Mørketid & murmeldyr

Jeg er mest til at gå i seng hen ad otte-tiden om aftenen, og kan alligevel ikke få mig selv til at stå op når vækkeuret ringer om morgenen. Ikke desto mindre er jeg stadigvæk så træt på kontoret at jeg helst vil have en lille morfar på sofaen, for ellers kan jeg simpelthen ikke skrive mere. Indtil videre har det resulteret i at jeg lurede fra 15-16.30 på sofaen i mandags, mens jeg drømte at jeg skulle skrive på et gigantisk tangentbord hvor jeg ikke kunne nå fra den ene ende til den anden og en semipjækkedag i går, hvor jeg dog fik lavet lidt derhjemme.
Nu havde Sune ellers lige fortalt mig hvad det er jeg har gang i, så det kan blive til et færdig speciale. Der er åbenbart et eller andet jeg skal indhente.

Jeg er blevet en af de forsigtige

Jeg har anskaffet mig en familieforsikring, sådan hedder det nemlig hvad enten man har en familie eller ej. Oven i købet gennem min fagforening. Der er selvfølgelig en del papirer, der lige skal underskrives og sådan, før den rigtigt gælder, men det føles meget voksent. Meget lidt ungdommeligt vovemod.

Det hjælper slet heller ikke at jeg i samme ombæring af "praktiske ting, der skal ordnes" har opsagt mit avisabonnement. Primært fordi jeg ikke finder avisen lødig nok; de skriver jo bare en værre gang livsstil og lidt sludder-for-en-sladder debat uden at komme rigtigt i dybden med det, der er interessant, altså kultur (selvfølgelig den rigtige slags kultur, altså den fine, og helst noget med bøger) og videnskab (altså den rigtige slags om de store tanker, kritisk stillingtagen til metode og konsekvenser og alt det, ikke et eller andet pjat om ænders tissemænd) og debat (igen, helst noget der handler om andet end folk der har været i fjernsynet fordi de ikke kan noget).

Jeg er simpelthen blevet alvorligt ramt af voksenhed og intellektualitis. Og nu vil jeg gå ud og motionere mit legeme lidt, købe noget frugt og en tandbørste og derefter læse en endnu ikke udgivet artikel, jeg har plaget ud af en af phd'erne på filosofi. Derefter mangler jeg bare lige at skrive specialet færdig og blive gymnasielærer, så er jeg slået ned. Hårdt og seriøst.

jeg gør det, jeg gør det, nu har jeg gjort noget af det

I har muligvis bemærket at det er blevet november og jeg ikke er blevet cand. mag i triumf og glæde. Der var noget med en farmor, der døde i sommers, som tog lidt tid, og så er der noget med at det er svært at skrive sådan et speciale, og så er der noget med angsten for hvad man dog skal gøre ude i det virkelige liv når man er færdig og og gud, jeg kan jo slet ikke finde ud af det her.
Men jeg har sendt noget til min vejleder om hvad det er, jeg ikke kan finde ud af. Så håber jeg vi kan finde ud af det sammen. Og jeg har søgt ekstra su. Og der er også tre måneder til hammeren falder for alvor.