mandag den 19. juli 2010
mandag den 12. juli 2010
Odense t/r
Vi roede på lange blanke dønninger fra Svanemøllehavnen til Humlebæk midt om natten. Det nåede aldrig at blive helt mørkt, før horisonten blev lyserød, og det blev dag igen. Faktisk var vi så tidligt fremme at jeg stod udenfor Borup lidt over seks, og blev samlet op af Jürg, der satte mig af i Slagelse. Der fik jeg lift af Birgitte, der smed mig af ved Ringsted, og to minutter senere blev jeg samlet op af Kurt på 81, der fortalte mig om sin ungdoms vilde eventyr som svæveflyver. De sidste tredive kilometer til Odense blev med en slagter, der var ude og levere varer. Og så var jeg fremme lidt i otte om morgenen.
Der fandt jeg Klosterparken, der er glimrende til at sove og læse i, når man endnu ikke har været i seng, og så dukkede Rasmus op omkring klokken fire, og vi smed mine pakkenellikker af hjemme hos ham, gik ud og spiste og drak nogle øl og genopfriskede venskabet. Han har købt en båd siden sidst, og fået sig en lejlighed, der er så hyggelig at man får lyst til at flytte ind med det samme.
Vi var tidligt oppe om lørdagen, et smut forbi værkstedet i Skallebølle, hen på tanken og købe morgenbrød, og så fandt vi et træ, der var væltet udover Langesø, hvor vi sad og spiste, mens Rasmus fortalte røverhistorier om dengang han var kæntret i kano med to af sine kammerater på selvsamme sø, og aftal at vi må se at ses igen, og forhåbentligt med lidt kortere tidsperspektiv.
Hjemme hos Rolf var der så steghedt at det nærmest var umuligt at foretage sig andet end at ligge på sofaen og svede lige så stille, indtil vi skulle ned på banegården og med en busfuld håndværkere ud tilhans forældres gård. Nu har jeg ikke været til svendegilde før, men jeg har nu en fornemmelse af at et har var noget af det rigtige. Der var i hvert fald over 500 dåseøl, en badesø, en hund at lege med og en kæmpestor grill. Og allerede før vi blev samlet op af bussen havde jeg været med til at afsynge samtlige danske sange, der indeholder noget med skål og tillykke, tacklet en af svendene, der ikke troede på at det der brydning duede til noget, lært dem alle sammen at sige vittu, blevet kysset bag skuret af en lærling og aftalt med en af Rolfs venner, at når jeg blev karrierekvinde, kunne han være min husfar.
Så tog vi til byen, drak flere øl, jeg blev brugt som skalkeskjul til at få yngstelærling med ind på diskodaskoen, dansede med dem alle sammen, og ved tretiden var jeg blevet træt og konfiskerede Rolfs nøgler op af hans lomme og fik lokket de overnattende københavnere med hjem, og vågnede ikke før klokken to dagen efter, hvor jeg var alt for træt til at blaffe hjem og derfor drog ind til banegården og hoppede på et køligt airconditioneret tog.
Så var jeg også i København lige i tide til at nå ud til grill i regnvejr i kviks baghave til fejring af at vi faktisk var nået hele turen rundt om Sjælland.
Jeg forlod dog selskabet rimelig tidligt, og tog i stedet ned og svømmede en tur, og sluttede weekenden samme sted som den begyndt; i øresunds blanke aftenvand.

torsdag den 8. juli 2010
Mænd altså!
Overvejer seriøst at ændre min facebookstatus til "i forhold". Ikke fordi jeg er i et forhold, men fordi jeg simpelthen er så træt af småvamle "hej søde... plidder-pladder blabla... knus"- beskeder fra diverse mænd jeg har en mere eller mindre perifer relation til. Oftest i forbindelse med noget sport.
Revolutionen er åbenbart ikke kommet længere, end at kvinder uden kæreste er frit vildt.
Bare for at gøre det helt klart: jeg er single fordi jeg ikke har fundet én, der lever op til påkrævede standard. Hvis jeg finder en, skal jeg nok fortælle ham det. Hvis jeg ikke har sagt noget til dig, er du ikke interessant på den måde. Det betyder ikke at du ikke er en fin fyr, eller at vi ikke kan være venner. Det betyder bare at jeg ikke vil noget som helst andet end det.
Capische?
Roadtrip
Jeg stikker midlertidigt af over weekenden. Roklubben afholder Sjælland-rundt stafet, og jeg er med på første ben i aften op til Humlebæk kl 00.00. Det var ikke helt frivilligt valgt.
Efter planen er vi fremme kl. 3.45, og min personlige plan derefter er at spise madpakke og blaffe til Odense.
I Odense er der op til flere rare håndværkere jeg skal besøge, Rolf holder svendegilde, Rasmus var mirakuløst til at få fat på og lød ligefrem begejstret over at jeg kom dernedaf, og Kenneth kunne måske også proppes ind i weekenden, medmindre han bygger scener et eller andet sted.
Dermed skal jeg både have natrotøj, fin kjole og blaffekjole med. Konceptet blaffekjole går ud på at den skal være udpræget piget, så man ser ufarlig ud. Dog skal den også være udpræget usexet, så man ikke ligner en, der har anden business på vejen. Derfor er fin kjole og blaffekjole to helt forskellige ting. Plus op til flere bøger, fleecepose (godt det er sommer og jeg ikke skal bruge en rigtig sovepose), toiletgrej, svendegildegave, lidt elektronisk udstyr (telefon, kamera - det kunne jo være det ville virke & mp3), og en madpakke, der er stor nok til at jeg kan være mæt i 1 1/2 dag. Det skal alt sammen ned i min vandtætte packbag. Godt jeg købte den største udgave.
Måske skulle jeg bare finde på en gave i Odense.
onsdag den 7. juli 2010
Ensomme veje og fremmede hjerter
Er det bare mig, eller er alle enten ved at få børn eller gå fra hinanden?
mandag den 5. juli 2010
Hyldeblomst special
Nina og Kathrines superhyld:
Du skal bruge:
seks plastikposer
to østrigske couchsurfere
en engangsgrill
kartoffelsalat
pølser
grønsagsspyd
sakse
to kilo hvidt sukker
et halvt kilo rørsukker
fem citroner
en lime
to breve citronsyre
atamon
en liter vodka
et1/1 liter syltetøjsglas
en masse tomme flasker
gryder
elkedel
Ifør dig lange bukser og lukkede sko. Saml grill, grillmad, plastikposer og couchsurfere sammen og tage det hele med ned til skudehavnen i Sydhavnen. Fortsæt ud til de grønne område, hvor der græsser får, ud fra den filosofi, at hvis der må gå får og spise af græsset, kan der ikke være særlig giftigt.
Gå ud til en af tangerne , tænd for grillen, gril pølser, flute, grønsagsspyd m.m. Fodr couchsurfere og dig selv med grilllmaden. Grin af vandskiløberen, der ikke har opdaget at I sidder der, når han højlydt indrømmer at tisse i vandet. Og våddragten.
Put skraldet i den ene plastikpose, når I er færdige med at spise.
Uddel derefter poser til couchsurfere og hinanden. Pluk hyld ned i poserne. Man kan med fordel hjælpe hinanden med at hive i grene, klippe og holde poser.
Tag hjem.
Vel hjemme spreder man hyldeblomsterne på et bord, opdager at klokken er ved at være halvtolv, ryster de største dyr af, og kommer blomsterne i plastikposer, der bindes tæt og proppes i køleskabet.
Dagen efter samler man citron, atamon, citronsyre, hyld, vodka og Kathrine. Find de største gryder frem, og kog vand op i elkedlen. Pil de groveste stilke af hyldeblomsterne og kom dem i gryderne. Skær citroner og lime i skiver.

Skyl syltetøjsglasset og prop det med hyldeblomst. Hæld vodka oveni. Tag i Fakta og køb mere vodka, og hæld på så det dækker blomsterne. Tilføj et par citronskiver og lidt rørsukker. Ryst glasset en gang i mellem. Sigt hyldevodkaen gennem et klæde og hæld den på en ren flaske efter tre dage.
Vend tilbage til gryderne med hyld i, hæld sukker, citronsyre og citronskiver i. Hæld kogende vand på, så det dækker blomsterne. Hæld atamon i. Rør rundt. Omrokér ølkøleskabet, så der er plads til to kæmpegryder derinde. Lad stå i fire-fem dage og rør om en gang i mellem.
Når det smager af hyld, er det på tide at hælde det over på flasker. De skal skylles med varmt vand og atamon først, så saften ikke mugner. Sigt igennem et klæde. Når man har hældt fem nettoposer hyld i sin saft, er den mørkt gylden og ret uigennemsigtigt til at starte med, og bliver klar med noget underligt bundfald, efter at have stået noget tid. Bundfaldet er primært pollen og små blomsterrester, og dermed ikke farligt.
Sæt flaskerne i køleskabet, bland med vand eller danskvand, giv væk til venner og familie, hæld den i den billige hvidvin, lav sommerbowle med citronskiver, danskvand, jordbær, isterninger og evt. hvidvin/vodka, kom den i salatdressingen, mariner grillkødet i hyld, ingefær, chili, hvidløg og soya, kort sagt brug den til alt før den mugner.
Billeder fra Kathrines mobil.
Du skal bruge:
seks plastikposer
to østrigske couchsurfere
en engangsgrill
kartoffelsalat
pølser
grønsagsspyd
sakse
to kilo hvidt sukker
et halvt kilo rørsukker
fem citroner
en lime
to breve citronsyre
atamon
en liter vodka
et1/1 liter syltetøjsglas
en masse tomme flasker
gryder
elkedel
Ifør dig lange bukser og lukkede sko. Saml grill, grillmad, plastikposer og couchsurfere sammen og tage det hele med ned til skudehavnen i Sydhavnen. Fortsæt ud til de grønne område, hvor der græsser får, ud fra den filosofi, at hvis der må gå får og spise af græsset, kan der ikke være særlig giftigt.Gå ud til en af tangerne , tænd for grillen, gril pølser, flute, grønsagsspyd m.m. Fodr couchsurfere og dig selv med grilllmaden. Grin af vandskiløberen, der ikke har opdaget at I sidder der, når han højlydt indrømmer at tisse i vandet. Og våddragten.
Put skraldet i den ene plastikpose, når I er færdige med at spise.
Uddel derefter poser til couchsurfere og hinanden. Pluk hyld ned i poserne. Man kan med fordel hjælpe hinanden med at hive i grene, klippe og holde poser.
Tag hjem.
Vel hjemme spreder man hyldeblomsterne på et bord, opdager at klokken er ved at være halvtolv, ryster de største dyr af, og kommer blomsterne i plastikposer, der bindes tæt og proppes i køleskabet.
Dagen efter samler man citron, atamon, citronsyre, hyld, vodka og Kathrine. Find de største gryder frem, og kog vand op i elkedlen. Pil de groveste stilke af hyldeblomsterne og kom dem i gryderne. Skær citroner og lime i skiver.
Skyl syltetøjsglasset og prop det med hyldeblomst. Hæld vodka oveni. Tag i Fakta og køb mere vodka, og hæld på så det dækker blomsterne. Tilføj et par citronskiver og lidt rørsukker. Ryst glasset en gang i mellem. Sigt hyldevodkaen gennem et klæde og hæld den på en ren flaske efter tre dage.
Vend tilbage til gryderne med hyld i, hæld sukker, citronsyre og citronskiver i. Hæld kogende vand på, så det dækker blomsterne. Hæld atamon i. Rør rundt. Omrokér ølkøleskabet, så der er plads til to kæmpegryder derinde. Lad stå i fire-fem dage og rør om en gang i mellem.Når det smager af hyld, er det på tide at hælde det over på flasker. De skal skylles med varmt vand og atamon først, så saften ikke mugner. Sigt igennem et klæde. Når man har hældt fem nettoposer hyld i sin saft, er den mørkt gylden og ret uigennemsigtigt til at starte med, og bliver klar med noget underligt bundfald, efter at have stået noget tid. Bundfaldet er primært pollen og små blomsterrester, og dermed ikke farligt.
Sæt flaskerne i køleskabet, bland med vand eller danskvand, giv væk til venner og familie, hæld den i den billige hvidvin, lav sommerbowle med citronskiver, danskvand, jordbær, isterninger og evt. hvidvin/vodka, kom den i salatdressingen, mariner grillkødet i hyld, ingefær, chili, hvidløg og soya, kort sagt brug den til alt før den mugner.Billeder fra Kathrines mobil.
Mens I var på Roskilde
Har moret mig med:
- at skrive ti sider speciale
- ro en masse
- haft østrigske, engelske og amerikanske couchsurfere på besøg
- holdt fødseldagsfest for Kathrine
- producere syv liter hyldeblomstsaft
- været på stranden
- løbet på rulleskøjter
- grillet
- lyttet til jazz
Abonner på:
Opslag (Atom)