Metablog

Mine kære, jeg kan ikke følge med. Her er det nye projekt: http://udpaatur.blogspot.com. Der vil forhåbentligt være lidt mindre sporadiske opdateringer. Måske skriver jeg også lidt om ting, der er udenfor tur-kategorierne.

Godnat

Jeg er så træt at jeg ikke kan sidde lige på stolen, mens jeg læser blogs og spiser kogechokolade. Og i morgen skal jeg på arbejde og til fest i roklubben og på søndag skal jeg være underholdende med ham der den søde, og på mandag skal jeg også et eller andet og jeg har meldt mig til etkajakløb på firs kilometer og jeg har gang i et halvhemmeligt projekt, som I må se når der er lidt mere. Derfor er her lidt stille.

Mig og barnet

Kiras lillebror bor hos os i øjeblikket. Vi har indført husregler om at man skal smage på maden, men ikke behøver at spise op, hvis man ikke kan lide det. Desuden er der dessertbegrænsninger, selvom han er i voksealderen, og det næppe gør så meget.
Og her citerer jeg mig selv, efter at knægten havde sagt tak for mad og var løbet ind til sit computerspil "men dem, der godt kan styre sit sukkerindtag uden pædagogisk indgriben, må gerne tage scones til morgenmad". Det er tydeligvis ikke mig, for jeg kom til at spise scones og lakridser til anden dessert. Jeg vokser muligvis også. Bare sidelæns og ikke opad.

Lukket på grund af personalefest

Jeg skal til polterabend på et tidspunkt indenfor nærmeste tidspunkt. Jeg foretager nogle virkelig mærkelige indkøb for tiden. Der kommer billeder. Og tekst og opskrifter.

Norge, Ål og omegn

 I Ål skulle vi op og kigge på fjeldet, om tirsdagen kun på en cykeltur, hvor vi moslede op og ned ad alle veje og stier vi kunne komme til, og lidt udenfor, når stien pludselig endte ved et gærde foran en hytte eller fjeldgård.

 Onsdag havde jeg betemt at vi skulle rigtigt op i fjeldet og sove i telt. Min lydige menige fulgte med og så passende kejtet ud på feriebilleder som man skal, på trods af at der blev skumlet lidt om regnvejr, fjeldkuller og gale nordmænd.

For enden af regnbuen finder man dog altid skatte, i dette tilfælde en offentlig jagt- og fårevogterhytte, som dog står aflåst, lige ved en nydelig sø, og har en yndig græsplæne osm var det eneste tørre sted i miles omkred, hvor det var nogenlunde til at sætte telt op.

Solen brød enddog frem mellem regntunge skyer, så det var muligt at gå bagom huset uden at blive våd, og lave elggryde med svampe på min wunderbare multifuelbrænder. 

 Dagen efter var det strålende solskin, hvor man kunne sidde forknyt på en sten og blive portrætfotograferet. Vi gik over passet, ned til en anden sø, hvor der lå en cafe med et vaffelbageri, hvor vi tømte vores lommer og kun fandt en dansk daler. Vi havde dog fårepølsemadder med, og der er altid gratis vand overalt i de norske bjerge. Så gik vi hjem af mere eller indre veloptrådte stier, en del fandtes ikke på kortet, men pegede i hvert fald den rigtige vej.

Der kunne man sidde og være lille i et stort landskab.

Finde flaskeposter fra påsken 1957, vi lagde den tilbage igen.

Og til sidst kom vi hjem til et aftenbad i vores helt egen sø.

Fredag gik vi hjem, efter et morgenmåltid bestående af pandekagkugler, for det regnede og den menige ville kun være en del af tomandshæren såvidt yderligere fremstød foregik med en tør hytte som base. 

Der nåede vi at flytte kvas, bade i iskoldt brøndvand, lave helt utrolig meget mad, cykle flere ture, kigge på elve, der strømmede over og klappe en masse køer, før vi søndag eftermiddag fandt vejen ned til Ål, og blev kørt de sidste par kilomtere til stationen af ejerinden af den lokal ecampingplads, der også kunne oplyse om de sidste dagers nyheder og skrækscenarier. 

Norge, Oslo

Vi kom til Norge med bussen lørdag aften, tog t-banen hjem til Østerås efter at jeg havde brokket mig længe og inderligt over upassende weekendkøreplaner, fandt nøgle på det meget hemmlige sted og lagde os til at sove. Dagen efter blev der testet nye vandrestøvler, der heldigvis ikke gav vabler, og pædagogisk demonstreret hvorfor bomuld er forbudt på vandreture og hvorfor man altid skal have ekstra mad med. Der kan komme sultne ællinger forbi, der er så nuttede, at man er nødt til at give halvdelen af sin madpakke væk til dem. Om mandagen afleverede vi rygsække på min fars arbejde og tog på sightseeing før toget kørte til Ål. Vi var meget turistede.

 Udsigt fra Akershus fæstning

Udsigt fra slottet

Selve slottet

Rejsemakker. "Se kejtet ud" sagde jeg, og det gjorde han så.

Vi tog toget op til Ål, hvor vi provianterede mad til mindst en måned og blev hentet af Kari.

Mad people in a mad world

Jeg har ikke været i nærheden af hverken Oslo eller Utøya, mens nogen skrækkeligheder skete. Min far var på arbejde og hørte braget i Oslo centrum.
Avisforsider så man ikke tror det er sandt. Lys i vejkanten langs Buskerud, og et suk igennem bussen, da vi opdagede at her, lige her, der skete det, der ikke må ske.